Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
F. n Billedhuggers Liv
Han har en liden Sø i sin Have,
med Baad og gamle Karper, som kom*
mer seilende, naar man ringer paa en
Klokke.
I den Baaden lagde jeg mig og lod
mig drive med Strømmen, dvask og
doven.
For første Gang, tror jeg, efter jeg
var bleven Billedhugger, laa jeg og
drømte, byggede Luftkasteller, «grund*
murede Luftkasteller» siger Ibsen. Det
høres jo som en Paradox. Men Drøm*
meslotte kan undertiden være godt
nok fundamenterede. En viis Mand,
den Ibsen. — Luftkasteller er ellers en
Luxus, jeg aldrig tillader mig, Ru*
inerne kan ødelægge saa saare meget,
naar de ramler sammen over ens arme
Hoved. — Nei, jeg vil bygge paa fast
Grund, hvad jeg bygger.
Nogen Tid efter reiste vi ned til
Paris for at modtage min Grand Prix. Det var morsomt at tage ind og
hilse paa Hotel d’Orléans igjen og vore gamle uforandrede Værelser.
Oppe i Eiffel*Taarnet gjorde Jacobsen en straalende Fest for alle den
Tids største franske Kunstnere.
Min Hustru var den eneste Dame.
Før vi gik tilbords, præsenterede Kunstnerne sig for hende, og bad
hende selv vælge sin Bordkavaller blandt dem alle.
Hun tog Falguiéres Arm. Under hele Festen var der en uafbrudt
Hyldest til min skjønne Frue. Sjelden har vel en Dame set sig som det
beundrede Midtpunkt for saa mange berømte Mænds Courtoisie. Hun
modtog al den Vrak straalende.
Der gik længe Ry af det bagefter.
Min Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
