Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Krigen
217
Anden Del af Valhallafrisen
Den 10de September skyndte jeg mig som sædvanlig i den tidlige
Morgenstund til Posthuset fuld af ængstelig Spænding. Jeg fik Avisen.
« Victoire /»
stod der med store Bogstaver, disse fede Typer, som i saa lang Tid ikke
havde havt noget godt at melde.
Victoire? Jeg kunde først ikke forstaa, ikke tro mine egne Øine, jeg
læste det endnu en Gang — — og saa raabte jeg det ud, saa det rungede,
og satte paa Sprang hjemover. Underveis traf jeg en Mand, «Victoire!»
raabte jeg til ham og svang Avisen. Den lille By var endnu ikke rigtig
morgenvaagen, men Folk styrtede halvpaaklædte til Vinduer og Balkoner,
da de hørte mig. Jeg skyndte mig videre. — Langt borte saa jeg min Hustru
staa paa Altanen og vente mig. Jeg kan raabe høit, naar der skal raabes
høit, og Alverden kom ud for at høre. Tvers over Gaden boede der en
saaret fransk Officer, som laa hjemme hos sin Familie for at komme sig.
«De skal faa læse den først», sagde jeg og gav ham Avisen. «De har
størst Ret til den».
Der stod kun en kort Meddelelse om, at Tyskerne var drevne tilbage,
og at Frankrig havde vundet Slaget ved Marne.
Spidsen var brudt at Angriberens Sværd.
Frankrig var frelst — og dermed Menneskehedens Frihed og Civilisation.
Keiserens Drøm om at underlægge sig alle Folk paa Jorden var kun en
Drøm og skulde aldrig blive til Virkelighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
