Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•613
yoghen fiiek wdhen syld. Ynghen haffaer jeg fanget i vinther.
Vilde eder naade være fortenckt paa, at her kommer andet
folok tiill poskæ, oo paa clæde oo peninge tiill thet folck,
som her bliffaer ighen. The tree bonde folck tiener her
inthet. Tiiskæ oc Danskæ forligges vell samen. Vilde eder
naade værdis tiill oc scrifiue meg «war yghen her paa met
thenne breffuiser. Her met eder naades högbördighet then
alsom megtigstæ Gud beffalendis. Scriffuet paa eder naades
slott Elffshorg Sancte Ågatba dag anno Domini mdxx.
Eder naades ydmige tienere
Hans Brede.
Original i K. Danska Geh.-Archivet.
495.
K. Kristiern till Simon zu Essens, att når han kommit in i
Sverige och gjort någon eröfring, der förlägga Skottarne,
och tåga vidare med knektarne, allvarligt straffa olydiga
bönder samt se till, om han kan finna något godt byte i
Värmland, dit många af adeln i Vestergötland fört undan
sina egodelar, dat. Kallandborg d. 9 Febr. 1620.
Christiern» vonn Gots gnadenn tzw Denmargk, Norwegen,
der Wende vnd Gotten konigh, gekorenn
tzw Swedenn, hertzog tzw Sleswick.
Wnnssere besundere gunst tzuuorn. Edler, Heber,
getre-wer. Wir begerenn szo yr yn Swedenn kumment vnd wass
erlangen t, das yr denn dy Schotten vorlegent, vnd als furder
myt den knecntenn zyehent, vnd ob etlicn pawren
vngehor-sam werendt, dy myt gantz vi ey 8 ernstlich straffenn, auch
geben wir euch tzw erkennen, das eyn landt ynn Swedenn
genant Wermelandt, do etwann, szo wir yn eygner person yn
Wester Jutlandt werenn, vill herrenn vnd edellewt yr gwth
dar eyn bracht hetten, vnd auch itzundt gros guth auch
ner-ren vnd edellewt yn dem selbenn landt vorholt werdenn, als
vns yn rechter warheyt vorbracht is, der halbenn begerenn
wir, szo ir fwglich macht dar eynn kunnen, solt ir wol an
zweyffel eyn guete bewt vberkummen, hyryn guete kuntschafft
vnd speyer Brawchen. Auch ist eyner, heyst Herman ynn
eyn kloster, heyst Dragsmarck, der tzw dieser kuntschafft
gantz nutzlich were, solchs tzw erforschen, welchen yr hyrijn
anch andere myt vorteyl mwgt brawchen. Thwt hyr bey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
