Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
\
IOI
Vor Herre veed hvorfor;
Og rigtig nok (thi lyve vil jeg ikke)
Kom ud en (lang en athcistisk Bog,
Hvori Forfatteren til l’unkt og Prikke
Beviste, »ilen var ikke rigtig klog.
»Som troede, Jorden sad og Hinden rendte —
»San stor en Hoflighed« ((lud frie os! hvilke Ord!
En (»ysen giennem Præst og Præstedeien loer)
Man ikke,* sagde han, af Himmelen maae vente,«
Klog over det, som skrevet stnaer,
Por ingen from, retsindig Christen virre!
Og trykke Poger, hvor det gaaer,
Er egentlig dog intet andet, Kiere! —
Saaledes raisonnerte den og den,
Som var i Troen nogenlunde kræsen;
Særdeles Prasteu og Ju rymesteren
Leed ingenlunde dette Trykkevæsen,
Som, sagde de, var Aarsag i,
At Vantroe, Svir og Ilorerie,
At Kiettermeninger og Poesie,
Logomakie, Astronomic,
Og frem for alting, Atheisterie
Fik Overhaand i alle Pyens (lader,
Ja selv i Herrens Huns, skiondt det utroeligt lader,
Saa stærkt, at Folk henslumred’ mangen (lang,
Naar Prækenen var blot tilborlig lang
Endogsaa paa de lave Stolestader.
Imidlertid gik Pressen lige fuldt
»Lad dem kun smøre, de profane Hunde!
Saa længe vi, trods deres tappre Sult,
I vore Kanapeer rolig blunde’«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
