Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H 7
Som Censor kiender man hans Dygtighed.
Med Præsten Morten man, saavidt jeg veed,
Saa nøie hidtil ei bekiendt er blevet.
Jeg derfor af hans trufne Materie
Vil give her, saa got jeg kan, Copie —
Originalen hænger i Peer Paars —
Ilan stærk og fyldig var, og lidt til Aars,
Særdeles Kiender, frem for alt, af Heste;
Men af sig selv, som Folk er tleest;
Donat og sligt han engang havde læst,
Og glemt igien; for Resten, som den heste,
Han brægede for Altret, præked’ blot
Et umådeligt Qvarteer, og dog saa got,
Som nogen, fik sin Menighed i Slummer.
I Skriftestolen var han meget skrap,
Især inod dem, hvis Oflfring var lidt knap.
»Den rette Vei til Himmelen er Kummer,«
Hans Mundheld var — og, som en Siele-Ven,
Han derfor rundelig uddeelte den
Med Lovens Straf og Prophetiens Varsler,
Og skruppede de Døende med Klem.
T il Lægen fra hans Torden frelste dem;
1 øvrigt: aad for fire, drak for fem
Ved alle Bryllupper, Begravelser og Barsler.
Med disse Censor-Evner rustet ud
Han hialp Borgmestren i at censurere
l)e sidste, svage litteraire Skud,
Som Rectoren, Con rectoren, og flere,
Hvis Navne jeg ei her opregne vil,
(Tildeels dog Calvinister) af og til
Bad’ skiælvende Borgmesters Pige, Rikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
