Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
19
Udenfor paa Fjeldpynten stod Olaug.
Ulle standsedei betragtede hende med et usik=
kert Blik; saa tog hun en rask Beslutning og gik hen
mod hende.
»Er det 01aug?« spurgte hun og lod forbavset
sit Blik glide over den slanke Skikkelse, indtil hun
standsede ved det ligblege Pigeansigt med de store,
funklende Øjne, som med et umiskendeligt Udtryk af
Uvillie mødte hendes beundrende Blik.
Olaug veg et Skridt tilbage mod Fjeldskrænten
og udbrød med skælvende Røst:
»Ja, Moder, jeg er Olaug, vor Families Skænd
selsbarn!«
Ulle fo’r sammen som ramt af en Piskesnært.
Jørgen var fulgt med ud i det fri for at se Ulle køre
bort. Han blev et tavs Vidne til Moderens og Dat
terens første Gensyn.
Ulle maalte den kække Pige med et hvast Blik
og sagde:
»Jeg ser, min gamle, svage Moder har ikke mag
tet at tugte dig med Ferie og Ris. Du skal høre
nærmere fra mig om nogen Tid«.
Dermed vendte hun Olaug Ryggen og begav sig
til Kanen, som kort efter førte hende og Daniel mod
Frederikshald.
Da Olaug blev alene, svigtede hendes Mod. Hun
sank i Knæ og strakte højt hulkende Armene mod
Fossen.
»Bedstemoder, — Bedstemoder!« hviskede hun i
Overmaal af Fortvivlelse og Forladthed; »tag mig til
dig — dit Skændselsbarn længes hjem til dig«.
Hun bøjede sig dybere over Afgrunden, som om
hun søgte den gamle Kone i Dybet; det var dog i
Himlen, hun skulde finde hende.
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
