Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Store Torsken!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
119
»I bød jo knap Tømmerstokkenes halve Værdi!«
raabte Halvor; »en gammel Ko, som hostede sig selv
i Knæ«,
»Javist hostede Kcen«, svarede Haugstad efter
tænksomt; »men kanske havde hun stanget bedre
fra sig i Aften end jeres Høforke derhjemme, lille
Halvor. Min Farfar sagde altid, at den ene Løgn
tør den anden op; jeg siger nu i kristelig Forma
ning og Herrens Forplejning, at den ene Haand
vasker den anden ren. — Hiis din Far saa flittig,
hvis det ellers sømmer sig for en ærlig, norsk Bonde
at mænge sig med en fuglefri Mand«.
Halvor tumlede ud i det fri og rystede sine knyt
tede Næver mod Huset, medens Bonden stængede
Porten efter ham.
Han sprang til den næste Gaard, der laa i Ud
kanten af Præstegaardsjorden. Idet Stuedøren gik
op, slog en lummer og indestængt Luft den ind
trædende i Møde. En Række Køjer beklædte Væ
relsets Baggrund; Halmen hang ud af de mørke
Gab over det rødbrune Tømmerværk. Et gammelt
Mandshoved tittede frem fra det underste; hans
gråa Haar strittede ud under en strikket, rød Uld
hue. Midt paa Gulvet stod en rank, ung Bonde
og eftersaa Laasen paa sin Bøsse i Skæret fra
Tranlampen.
»Guds Fred og god Kvæld!« sagde Halvor og
traadte hen til Bordet. Da han havde fremført sit
Ærinde, rystede Bonden paa Hovedet.
»Det er dog Skade, at saa klog og dygtig en Mand
som din Far har løbet Panden mod alle Vægge og
faaet Øvrighed og By paa Nakken. Var Bjørnstad
endda i Slægt med mig; men som Sagerne nu staar,
maa han rede for sig selv«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
