Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
»Mor flytter ikke fra Far, og Far bliver paa
Fjeldet«, sagde Halvor bestemt. »01aug er borte«,
tilføjede han sagte.
»01aug?« spurgte Bakke.
»Jeg bad hende saa mindelig om at blive hos
Mor; men hun rystede paa Hovedet og sagde, at
et Skændselsbarn ikke havde blivende Sted under
Bjørnstads Tag. Saa tog hun sine fattige Klæder
cg gik til din Kirke i Id. Jeg fulgte hende og blev
uden for Døren. — Ak, Morbror, der er vist ikke
mange Mennesker i Verden, der har baaret saa
tung en Sorg som jeg i denne Morgenstund. —
Hun slæbte sig op langs Stoleryggene som en syg
og træt gammel en, og hun blev ved at ryste med
Hovedet og hviske: »Mit gamle Hjem — mit gamle
Hjem!« Hvor Vinden skar og Taaren frøs paa
hendes Kind, der hun laa paa Mormors Grav og
græd, og hun kyssede Træværket om Graven og
sagde med høj Røst: »Herre Fader, du, som kan
bøje alle Hjerter, mag det saa, at jeg maa komme
hjem igen!« Nu er hun gaaet til Halden og sin
nye Plads, og det er min Skyld det hele, derfor er
jeg saa bedrøvet og hjertesyg«.
Bakke hørte til, mens han ordnede nogle Smaa
pakker i Kramkisten, som Halvor bragte, og
fordelte dens Indhold, Uldsager og Tobak, i to
Bylter.
»Vi er i Dag alle som Olaug hjemløse i Fjende
haand«, sagde han. »Lad os nu først søge at redde
vort Land; siden henter vi Olaug hjem, din Mor
og os alle«.
Han gav Halvor den ene Pakke, og seiv den
anden, og de begav sig af Sted for ifølge Peder
Colbjørnsens Ønske at udspejde Fj enden og bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
