Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsens »Brogede Karle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Nat hang tre svenske Soldater i samme Lind; de
havde trekantet Hat og Rytterstøvler med store Spo
rer paa Benene; i øvrigt var de lige saa nøgne, som
da de saa Dagens Lys af Moders Liv.
Der faldt mange Skud de mørke, sludfulde Næt
ter rundt i Skovene, og mangt et Blodspor førte næ
ste Morgen til en fældet Fj ende, der havde slæbt sig
et Stykke længere hen for at dø som et vildt Dyr,
bag en Klippe, under en Busk.
»Colbjørnsens Blodhunde!« raabte de svenske
Krigsmænd i mægtigt Raseri. »Stejle og Hjul skal
de klæde, nåar vi om nogle Dage har indtaget Fre
derikshald«.
»Det gaar saa let, som om vi havde den Snerpe
ren Sæk!« raabte Trompeter Månsson. »Jeg dig
ter paa en ny Slagsang til jer, Manne; men den
synger vi først derinde i Staden med en Jomfrulil
paa Skødet«.
Enhver Vej eller brugelig Marchrute mellem
Kong Carls Armé og Frederikshald var besat af
Colbjørnsen med mindre Poster, og ingen Sinde
forsømte de halvvilde Tistedøler og Bjergbønder
deres Pligt, saa at Byen, sikret betimelig Under
retning, trygt kunde afvente Begivenhedernes Gang.
Man vilde i vore Dage anse det for umuligt, at
Mennesker kunde udholde, hvad disse tapre Folk
maatte gennemgaa Dag og Nat, nåar de snart
gjorde Marcher paa ti til tolv Mil i de af Fjen
den besatte Egne, snart stod som Forpost paa
Bjergkamme i Slud og Blæst, og hvor man i de faa
Timer, som kunde stjæles til Søvnen, laa paa den
nøgne Jord, saa at man takkede Gud for lidt Læ
bag en Klippekant; eller milevidt blev forfulgt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
