Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
’
SMED HENNINGSEN.
Denne oplevelse er fra 1908. Jeg tar den nu frem
fra «Menneskevennen», hvor jeg dengang skrev den.
Så var han da endelig kommet avgarde. Jeg har
netop været på Vestbanestationen og kjøpt billet tii
ham og set ham vel anbragt i det avgående tog.
Reisekost, tobak og et par av dagens aviser fik han
med til tidsfordriv. Det er en iettelse at ha f åt ham
avsted.
Her i vinter fik jeg et brev fra Ullevold 6. avde
ling med melding om, at nogen vilde tale med mig.
Det viste sig at være smed Henningsen. Han hadde
været indlagt for delirium, var hjemløs, arbeidsløs
og forkommen både på sjæl og krop, hvorfor han av
politiet vilde bli behandlet efter løsgjængerloven,
nar han nu om kort tid skulde utskrives. Kunde’
ikke Det blå kors hjælpe ham. Det var spørsmålet.
Nu vilde han skrive sig ind hos os og aldrig drikke
hadde villet det anderledes. Men nu vilde han; det
skulde vi få se. Bare vi vilde gi ham anledning til
at vise det.
14 dage senere ringte man op fra politikammeret.
Det gjaldt en fra Ullevold utskreven patient, blev
det sagt, — en smed Henningsen, som hårdnakket
holdt på, at politiet skulde tale med mig, før han blev
sat på Mangelsgården, hvortil han var kvalifisert.
Jeg gik øieblikkelig derhen. Jeg hadde nu løfte
fra Hennigsens søster på Norderhov, at han i til-
mere. Det skulde være sikkert som fjeld det.
Hvorfor han da hadde drukket før?
T J’ a egentlig kom det vel av, at han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
