Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
)
sunket lavere og dypere i synd og last og skjændsel
fra år til år. En kastebold mellem samvittighets
løse dyriske menesker, indtil hun blev sparket ut i
gateskarnet som andet søppel. Fast stamgjest på
fyllearrester og fængsler. Alles skræk, politiets ikke
mindst.
Nu var det da dette, at der var kaffe at få på
Blåkorsstuen. En rigtig kop kaffe vilde være godt.
Og så var hun da gåt ind. Den hånende hilsen som
mette hende fra enkelte brydde hun sig naturligvis
ikke om; slikt var hun jo vant med. Derimot var
det noget andet som var værre at klare: Hun fik
se flere av sine tidligere svirekamerater, pent
klædte og ordentlig i enhver henseende, bort gjen
nem lokalt, og de sat eller stod her og sang hellige
sange. Det grep hende sa sterkt, at hun orket ikke
at være inde, hun la på dør. Men stuens leder, en
sanitetssøster, gik efter ut på gaten: «Nei stans nu
hos os, Marie, kom ind igjen, så skal du få en god
kop kaffe». Og virkelig kom hun ind igjen også.
Hun fik sin kaffe og sine smørbrød og blev sittende,
og man kunde se, at hun var bevæget.
Den kveld skrev hun sig ind. Nuja, det er jo snart
gjort; men det er værre det som kommer efter.
Nogen av vore kvinder tok hende med sig hjem for
natten, og den næste og de følgende dage skiftedes
de om at holde hende med selskap, det vil egentlig
si: at holde vakt over hende. Man tok hende med
ut av byen, ut i omegnen for at holde hende væk
fra de optråkkede veie og for at gi hende nye ind
tryk. Men det var nogen forfærdelige dage. Jeg
ber mine læsere prøve at tænke sig ind i det for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
