- Project Runeberg -  Den bleggule Hest : En Terrorists Optegnelser /
41

(1909) [MARC] Author: Aage Madelung - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blot en Tomme til. Saa løftede jeg Bøssen og
skød i Fortvivlelse op i Luften: Maaske hører
de mig, maaske kommer de og hjælper mig. Men
nej! Jeg hører kun Nordenvinden blæse og
Regnen falde. Saadan staar jeg i Dynd omtrent
til Knæene og tænker: Jeg gaar under i Sumpen,
og Dyndblærer vil stige op og briste over mig,
og de grønne Tuer bliver ved at være, som de er.
Jeg fik Taarer i Øjnene af Afsky. Jeg trak igen
til med det ene Ben, men det blev ikke bedre
deraf. Jeg var stivfrossen og rystede af Kulde:
Saadan skulde jeg altsaa dø ved Verdens Ende som
et Kryb. Hjertet blev helt tomt. Alt — alt blev
ligegyldigt: Jeg skulde jo dø. Jeg bed min Læbe
til Blods og trak til i Benet med mine sidste
Kræfter. I det samme faldt jeg. Jeg kom til at
ligge med Armene om noget. Det var en Tue —
en af de evige, grønne Tuer. Jeg holdt om den
og trak til igen. Det ene Ben kom løs og saa det
andet. En pludselig Følelse af Glæde og Livs-
lyst kom over mig, og jeg mærkede at den ene
Jagtstøvle var trukket af, og at Foden blødte.
Saa satte jeg mig paa Tuen og sad der uden at
turde røre mig. Gjorde jeg et eneste Skridt, kunde
jeg jo komme ud i Hængedyndet igen. Saadan
sad og stod jeg hele Natten til om Morgenen paa
den samme Plet. Men i denne lange Nat, da jeg
stod i Sumpen under den mørke Himmel, ene med
Nordenvinden og Regnen, i denne Nat forstod
jeg med hele mit Hjerte, at Gud er over os og
med os. Jeg frygtede ikke, men var glad; thi der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 5 10:45:32 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bleggule/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free