Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biblioteket. I den stille Læsesal sidder kortklip-
pede. studerende Kvinder og skæggede Studenter.
Mit ragede Ansigt i de høje Flipper stikker stærkt
af mod dem.
Jeg læser med Opmærksomhed de Gamles
Skrifter. De havde ingen Samvittighed og søgte
ingen „Sandhed“. De levede ganske simpelt, levede
som Græsset vokser, og Fuglene flyver. Maaske
findes i denne hellige Simpelhed Nøglen til An-
nammeisen af Verden.
„Ja, jeg vil stande dig bi, og ej af Øje dig lade
Naar vi omsider begynde vort Værk, og da skal tilvisse
Mangen af Bejlernes Hob, som frækt opæde din Velstand,
Segne til Jorden, saa Marken med Blod og Hjerne
besudles“ *)
Hvilken Gud skal jeg bede til, at han ikke
viger fra mig? Hvor er mit Forsvar og hvem er
min Beskytter? Jeg er ene. Men har jeg intet
Forsvar, er jeg min egen Beskytter. Og har jeg
ingen Gud, da er jeg min egen Gud. Wanja siger:
hvis alt er tilladt, er det — Smerdjakow om igen.
Men hvorfor er egentlig Smerdjakow ringere end
andre? Og hvorfor skal man være bange for at
ligne Smerdjakow?
. . . saa Marken med Blod og Hjerne be-
besudles . . .
Ja, lad den besudles. Jeg er lige glad.
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
