Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg var lians Ven . . . Du er jo ikke vred? Vel?
— Vær ganske rolig Erna. Jeg er ikke vred,
og jeg er ikke skinsyg.
Hun ser fornærmet ned:
— Det er dig ligegyldigt. Sig, om det er dig
ligegyldigt?
— Der er, — svarer jeg, — blandt Kvinder:
trofaste Hustruer, lidenskabelige Elskerinder og
stille Veninder, men alle tilsammen er de ikke
hende, den ene værd: Kongedatteren. Hun giver
ikke sit Hjærte hen. Hun skænker Elskov.
Erna lytter forskrækket, saa siger hun:
— Du holder altsaa slet ikke af mig?
Jeg kysser hende istedetfor at svare. Hun
gemmer sit Ansigt ved mit Bryst og græder:
— Vi vil dø sammen? Ja? m
— Maaske.
Hun sover ind paa mine Knæ.
* *
15. April.
Jeg sætter mig ind i Henriks Kalesche. Da vi
er kommet udenfor Triumfbuen, siger jeg til ham:
— Naa, hvordan gaar det?
— Aa, hvordan, — ryster han paa Hovedet.
— Det er ikke noget let Liv: Hele Dagen i Regn
og Rusk paa Bukken.
Jeg siger saa til ham:
— Ja, det er ikke saa let, naar man er for-
elsket.
— Hvorfra véd De det? — vender han sig
hurtigt om imod mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
