Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N:r 10. December 1942 - Alf Henriques: Danske digte efter 1940
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE DIGTE EFTER 1940
sider, et eklatant bevis paa den ytringsfrihed,
der for bøgernes vedkommende stadig
eksisterer i Danmark. Her findes nervepirrende
drilagtige epigrammer og de inderligste
kærlighedserklæringer til fædrelandet, som er i
nød og som ikke maa gaa under; men de
vægtigste er de vers, som indeholder en
angstfuld appel til landsmændene om at besinde sig.
»Mit Folk, mit Folk, forstaar du?«, hedder et
betydeligt digt fra januar 1940 om det
Danmark, som ikke er en idyl; og dette burde
have været titlen paa den hele samling, i stedet
for det i danske øren lidt for »friske« »Sværg
det Drenge«. »Aldrig kan du naa din
Paaskemorgen, / skulker du fra din
Langfredags-sorg«, dette kunde være mottoet. Kaj Munk
er bange for den sjælelige ugidelighed, som
helst vil finde sig til rette. Han beder om, at
vi ikke maa miste Grundtvigs aand, som hellere
sætter splid i folket end taaler »Akkordens
Samling«. Munk er ikke saa sikker paa sine
landsmænd; han stoler ikke rigtig paa de store
ord om sammenhold og aandeligt beredskab.
Det er som i et papegøjebur, hvor popperne
altid har siddet og skreget mod hinanden, men
tier stille og rykker sammen, da tordenvejret
gaar over den zoologiske have.
Hvor er det sødt at se dem saa fredsomt sidde
sammen
og titte til hinanden og skjule Næb og Kløer.
Men onde Tunger skumler: gaar alt igen i Låve,
vil Papegøjeburet i Zoologisk Have
rase som før.
Digtet bærer titlen »Gør dem til Skamme«.
Men selv har Munk en fast frontstilling,
den han har givet udtryk for fra sine første
ungdomsforsøg; han kan være fortvivlet, kan
være træt over at maatte holde ud i en
hadefuld kamp, naar han kun længes efter at tilgive
og bringe glæde; men altid ejer han vissheden:
Gallilæeren har magten og æren, hvor
respektindgydende kejserens handlekraft end maa
virke, og har virket paa en månd, der inden
for sit felt véd, hvad det betyder at ville og
at kunne, — men retten tilkommer alene den
kraft, for hvem succes’en aldrig var det højeste:
Golgatamester, du den Evigstærke,
kom og bortvejr
al vor Respekt for den med Kainsmærke
dyrtkøbte Sejr.
Lær os at regne kun for Skam den Ære,
hvormed de dækker Blodets sorte Spor,
og som du at være
nederlagsstor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
