Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Mormonkirkens verdslige Forhold - Haandkjerrebefordringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
læsses paa Kjerrerne. Det gik nu sent. Den 18d^
Oktbr. faldt den første Sne. Den Dag mødte de ^
Proviantvogne, som var udsendte fra Saltsøstaden sor
at hjælpe Toget. Nogle Mormonældste, som havde
kjørt sorbi dem paa Veien, havde nemlig givet
Beret-ning om deres Tilstand. Den Aften flog de Leir ved
liden Flod og uddelte trøstig sin sidste Proviant,
i Haab om at de Dagen efter fknlde møde andre
Pro-viantvogne fra Saltføftaden. De omtalte drog
nem-lig videre til de to sidste Asdelinger.
Rationerne havde allerede i lang Tid været
sor-mindskede til lidt Mel om Dagen. Til Hungeren og
Tørsten kom dog nu Kulde og Nøgenhed. Da de næste
Morgen vaagnede, var Sneen om Natten salden 1 Fod
dyb. Proviant og Foder manglede! Tre Dage gik
hen, uden at der kom nogen Proviantvogn. Endelig^
kom Hjælpen, men paa langt nær ikke tilstrækkelig. — Det
blev nu besluttet at gjøre Jlmarcher. Først kom Børn,
Oldinge og syge, der var saapas, at de kunde slæbe
sig frem. Saa kom de tohjulede „Helvedesmafkiner",.
trukne af udmattede Mænd og Kvinder. Oksevognene
sluttede Toget. Denne Reiseorden varede ikke længe,
lhi Haandkjerrerne blev snart agterud. En dansk, der
under Reisen havde vist sig som en as he stærkeste og
kjækkeste, blev angreben af Blodgang, fom nu greb om
fig. Han havde ofte trukket siu 14 Aar gamle Datter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
