Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saaer og planter han rundtomkring det, mumlende:
„Gud vil give sin Velsignelse, Gud vil give sin Vel
signelse." Fremmede gik mange Gange forbi og loe
og sagde: „hvormange har det ilke brcrndt for uden
Men hvem skulde troe, at den gamle Gartner,
som graver saa ivrigt og dog afmaalt, som passer saa
noje at vailde og bedcrkke sine Planter, som sysler
saa vever i sit Bed, skulde vcrre afsindig? Hans
Håar var vel hvidere, men glat og skinnende som for,
hans Kinder rodere, hans Sjne klarere og ildigere.
Og han kunde lee for sig selv, gnidende Hcrnderne af
inderlig Fornojelse, nåar han opdagede et Skud, et
Blad mere paa sine kjcere Planter. Da mumlede han:
V
„Gud vil give sin Velsignelse!" og han bojede sig,
korsede, og hviffede den hellige Velsignelse over dem.
Det leed om lidt. Syringen skjod. Alting blom-
strede omkring den. Holland, Floras Indlingsbund, X
havde aldrig baaret saadanne Vidnndere as Fuldkom- V
menhed og Skjonhed. Det var en Sommeraften ef- H
ter en mild Regn. Enkelte Draaber laae tunge og x
fulde igjen paa Bladene. Med sittrende Lcrber sad A
den Gamle over sin blomstrende Skat.
at de ere blevne gale?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
