Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. 3
Reisende, og opsøgte ^g hjalp be
Fornlyk-kede saa meget de kunden saaledes som
det skeer paa den ettdnn høiere Vei over
St. Bernhard allerede siden det ^de
Aar-hundrede. Denne sidste saavelsom flere
Veie over Alperne til Jtalien blev i
nye-re Tider saaledes sorbedrede, og saadanne
Forholdsregler til Sikkerhed tagne, at kun
saa Reisende tog den gamle Vei over St.
Gotthard, hvor Klosteret ogsaa forlængst
var bleven inddraget. Men efterat have
bygget derpaa fra er Veien
over St. Gotthard bleven sat i en saa
fortræffelig Stand, at den hele Aaret
igjen-nem kan passeres med Vogne. Den be^
gynder ved Amsteg i Kanton Uri, sører
op gjennem Rens^dalen, der efterhaanden
forvandler sig til en af Klippevægge
ind-sluttet Kløft, ved hvis Ende den paa vort
Billede fremstillede Djævelsbro fører fra
en Klipve til den anden, tæt ved Siden
af et ^ Fod høit Vandfald i Reu^.
Egentlig fører blot den gamle og lave
Bro dette Navn, som den har Øvertroen
at takke sor; den anden er as nyere
Øp-rindelse, Fod høiere end den brnsettde
Elv, der løber hen tinder den, og Veien
fører til den over høi Steenmnur. Naar
den Reisende er kommen over Djævels-
broen, kommer han igjennem Ur nersHul^
let, en Skridt lang underjordisk Gang,
der er mineret igjennem Klippen, ind i
Urseren-Dalen, ^ Mile lang og ^ Miil
bred, og omringt af høie, Pyramideform
mige Bjerge, hvoraf de flere ere ganske
skaldede. Deu vgrme Aarstid varer her
i det Høieste ^ Maaneder; alligevel boe
her henved Menuesker i
^Landsby-er. Det høieste ^kr ^f Gotthardsveien
ligger hinsides Grændsen af Uri, i Kans
ton Tessitt, hvor dor nu fiudes et velinds
rettet Vertshnus istedetfor det gamle Klo-
ster, og nn kommer man ned i den af
Tesstn gennemstrømmede Dal til
Lands-byen Airølo, og derfra videre gjennem
Kanton Tessitt til Jtalien.
Vi sagde ovenfor, at Djævelsbroen
har Øvertroen at takke for det Navn, den
bærer. Der knytter fig nemlig et
æld-gammelt Sagn til denne Bro, hvilket vi
her til Slutuing ville meddele.
S a gnet om Djævels-Broen.
Møifommeligen maatte Berthold, en
nng Schweizerhyrde, i Tjeneste hvs den
gjerrige Volslue i Amsteg drive Jorderue
paa Toppen af Klipperne og vogte dem
med sit Livs Fare. Thi overalt gabede
Afgrundene, og stedse havde han noget at
besrygte og maatte være paa Færde, for
at ikke et af Faarette skulde komme for
nær til den nsikre Fjeldrand. Øg naar
hait drev hjemad om Aftenen, naar han
nu eudelig tænkte igjen at sknlle see sin
elskede Elly, Volslttes Datter, da var ofte
den vildtbølgende Reuss ved Uveirets Magt
steget saa høit, Broerne af Træstammer
blevne ugangbare, og han maatte kæmpe
med ny Farer, førend han tnrde glæde
fig til Hjemkomsten. ^ Saaledes skede
det ogsaa engang Dagen før ^alpurgis.
Aarets første Tordenveir, fom i frygtelig
Ødelæggelse drog hen over St. Gotthards
evig bevægelige Natur, bortrev i
Vande-nes hestige Nedstyrtning de lette
Træbro-er, oversvømmede Dæmningerne, og alle
Bertholds Anstrængelse knude ikke sor^
hindre at Hjorderne jo bleve formindskede.
Som han nu matige Gange arbeidede fig
hid og did i den rivettde Strøm, for at
bringe de enkelte Faar igjennem og
Afte-nens Skygger stedse bleve tættere, uudskap
ham i Mismod de Ørd! ^Saa vilde jeg
dog ønske, at Djævelen en Gang skaffede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
