Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
et høist sørgeligt Sytt standser øludseligt
hans Skridt. Musti, deii sortræffelige
Mufti har, omendskønt dødeligt saaret,
endnu havt saamange Kræfter, at den har
kunnet stæbe sig frem til det Sted, hvor
dens Herre havde glemt pengene; den
var død under tusinde Forsøg øaa at
skæ-be sin Herres Eiendom hjem, hvilket deii
øaa stere Steder af dené Tænder
sønder-revne pose viste; da dette imidlertid var
blevet deit umulige havde det kloge og
modige Dyr døende lagt sig øaa penge-
øøsen, som om den havde srygtet sor at
de Forbigaaende, ester at den var død,
sknlde opdage denne.
Som en Modsætning til denne tro,
hengivne Huud, vik jeg sortælle Eder nog-
le Søiloøøer af en stor Pndel. Denne
var, som J ville saae at høre, meget
strasværdig, men jeg er overbevist om at
J ikke as den Gritid vikle fordømme den,
men lægge dens Herre den Uret til Last,
fom den begik, da denne oplærte den øaa
eii saadan Maade, istedetfor at benytte
de gode Egenskaber, soni denne Hund
havde af Natnren, til noget Godt.
Uiider Ludvig den Trettendes
Regje-ring levede en fattig Maler, fom hed D
u-mes nik paa hiin Tid fortjente
Kunst-iierne ikke saameget som nu; Dum es nil,
som ikke havde bragt det langt i Kunsten
var saaledes tvnngen til ar søre et Liv,
suldt af Savn og Armod. For at
be-vise dette er det nok at anføre, at han
i en meget haard Vinter bar en
Klæd-ning af graat papir, da han ikke havde
Raad til at skasfe sig eii af Klæde. Da
han saaledes savnede det Nødvendigste og
oste ikke havde Mad, kom hait øaa den
Tanke at gjøre sig sin Hund nyttig. Han
oplærte den nemlig til med Færdighed at
borttage Kjød, Vildt o. s. v. sra Kjød-
handlernes Borde. Da den fik stn Part
as Byttet, sandt den Smag deri og drog
Omsorg sor dens Herres Spisekammer.
Denne List lykkedes en lang Tid, men
engang blev Hunden greben paa srisk
Gjerning, da dens Herre tog ett stor
Ka-pnii sra den, som den havde stjaalet i
samme Øieblik.
Dumesnil blev ført for
Politikom-missæren, som spnrgte ham hvorfor haii
drev en saa strafværdig Jndnstri.
^Jeg er,^ svarede han stolt, ^en
ret-skaffeii Mand; jeg har ikke stjaaler.^
^Selv har De ikke gjort det, men
ved Hjælp af deres Hund, som De maa
have oplært tik denne skjændige
Færdig-hed.^
^Er min Hund eii Tyv, kan jeg ikke
gjøre Noget derved ; mau maa dømme den
og lade den hænge. ^
Øpbragt over denne Uforskammethed
gav Politikommissæren Gensd^armerne
Befaling at føre Dnmesnil i Fængsel.
Denne blev forskrækket da han saa at
Sagen rog en saa stem Vending og tilbød
at sige Sandheden.
^Tal De,^ sagde Kommissæren, ^jeg
hører.^
^Nii vel da; jeg er Maler og har
i lang Tid været beskjæftiget med efter
Natnren at male en Hiind, som stsæler
Vildt; dette er Grunden tik at man
hartriis-set mig belurende Kommisfærens Gang.^
.^.Hvad meiier De med
Kommissæ-rens Gang.^
^Jeg beder tusinde Gange om For-
ladelse ! Det var en Forvexling, min Hiind
heder nemlig ligesom De, men den er ikke
destomindre en ærlig Skabning.^
Denne spøgende Tone af et
Menne-ske, som var anklaget for Tyveri, opbrag-
te Politikommissæren og han lod D umes^-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
