Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed-Magazin. ^3
samme almægtige Haand, der øaa Jorden
danner Nødden i dens Skal og lader den
modnes; det eite er ligesaa ubegribeligt
som det audet. Hvis Du vilde, at jeg
skulde skabe eu Sol eller eu Nød med
dens srugtbare Kjerue, vilde jeg finde det
ene ligesaa vanskeligt som det andet.
Længe troede selv de lærde
Stjerne-forskere, at hele denne uhyre Solmasse ikke
øar audet eud en gloende Jldkugle. Meu
ingen as dem kuude begribe, hvor deutte
Jld fik stn Næring sra, saaledes at den
ikke gjennem Aartustuder tog as og tilstdst
stukuedes som eu audett Lamøe. De Lærde
kunne heller ikke vide alt, meu naar
der er noget de ikke øide, danne de stg
en Mening derom, som nndertiden er
ri-melig nok. Jblandt de sorskjellige
Me-ninger man har havt om Udstrømningen
øg Solens Lys øg Varme øille vi attsøre
Følgende.
Sølen, sige da Astronomerne, kan
gjerne, ligesom vor Jord, være et mørkt
øg temøereret, ja beboeligt
Verdenslege-me. Men ligesom Jorden er omgivet
med den kvægende Lnst, saaledes omgives
Solen rundt om as det oøliøende Lys,
øg det er ingenlnnde nødvendigt, at det
øaa Sollegemet selv srembringer en
nnd-staaelig sorstyrrende Hede, men man
an-tager, at dets Straaler sørst, naar dø
trænge gjennem den jordiske Lust,
srem-bringe Varme, som de altsaa ligesom
ud-drage as Legemet. Thi at Jordeu
inde-holder en stor Masse as skjult Varme og
kun øenter øaa en ydre Jndvirkning sor
at give den sra sig, kan man allerede
ind-see deras, at tvende kolde Legemer selv
midt om Vinteren, ved vedholdende
Riv-ning sørst blive varme, derøaa hede og
endelig begynde at gløde. Hvis Solen
øar en uhyre Jldmasse, hvorledes sknlde
det da gaae til, at jø længer man stiger
oø øaa et høit Bjerg, og jo nærmere matt
altsaa kommer Solen, desto mere maa
man ønste i Hænderne sor at holde dem
varme, og at man tilstdst næsten ikke kan
komme srem sor Sne og Jis.
Altsaa er det vel mnligt, at Solen
er et sast, med et mildt Lys omgiven
Verdenslegeme, hvor piudselillieu
blom-strer Aar ud og Aar iud, hvor der
iste-detfor Meunesker boer fromme Engle, øg
at der ei gives Nat eller Vinter, men
klar Dag, ett evig Vaardag, en frydefuld
Sabbath, som alt Doktor Morten Luther
har ladet sig sorlyde med.
(Fortsættes).
vaarens Gjenkomst.
^aa ^inge^ ^ag, viiie i det n^erke^
T^a h^rie n^an sinnge ^og og Lærke.
Skoffuene ikode gronne^ i^ore og s^naa^.
Jorden gaif sine ^ton^er hnide ogdtaa^
i^ronne oe gnte n^ei i^ertig Lnrt,
^iie s^naa Fngie de s^nnge s^nnkt.
En saare tyitig ^ag uden^tegn or^ær^
^iiie vaare gtade^ son^ der vaare nær.
Netneee Føss.
^vor jubler ikke deu hele Natur ved
Vaareus Gjeukomst! Hvilket Liv i deu
klare af Lærkeus Triumfsange oøsyldte
Lust, øaa de græsrige Høie, hvor Kjøerue
græsse, øaa Søen, hvori Solen søeiler
sit gjenstraalende Aasyn, i det hele sor
os ndbredte Landskab, hvis Flade i de
meest asverlende Schatteringer smykkes as
det sriske Grøune og oølives ved
sorskjel-lige Grnøøcr as øløiende og saaende
Bøn-der. Hvor muutert viske ikke Bækkene
mellem de ndsørnngne Blomster,
me-dens mangsoldige Fuglestemmer i Sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
