Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billed^Magazin.
^33
Kræfter til den nærværende Nedfart.
Bølgerne vorte ikke, men bleve
ned-trykte ved Vægten as denne Lnftmasse,
skjøndt Orehoveder Vand sorvandlede sig
til Sknm øaa deres Toøøe, og syntes at
opsylde Rummet mellem Himmel og Jord.
wiukelried (Fragtskibet), der havde
udkastet alle siiie Ankere, modtog Stødet
i det Øieblik, da Læsiden as deus Dæk,
dukkede ned i Afgrunden. Vinden traf
øaa denne Modstand, som om den var
sorbittret over, at noget kom den i Veis
eii, og man hørte en Brølen som af Lø-
ver. Det omtumlede Skib blev løftet
saaledes i Veiret, at de, der vare ombord,
troede at det heelt blev hævet oø over
Vaudet, meu deu uophørlige Rullen af
Elementet bragte det atter i Ligevægt.^
Uuder Elemeuterues Kamp begyudte
ogsaa de menneskelige Lidenskaber at ra^
se; der oøstod ombord i winkelried et
Haandgemæng, hvorved Skipperen, en rig
Landmand og tvende Adelsmænd styrtede
overbord. En nng Capitain, en Swei^er,
sprang efter og var heldig nok til at red^
de den ene af disfe fra Bølgernes
Ra-fen; den anden indhentedes og bragtes
tilbage til Skibet af en nyfnndlandsk
Hiind, der øaa sin Herres Befaling fprang
nd og bekjemøede Storm og Bølger.
Hun-den bestræbte fig forgjæves sor at redde
Skiøperen og Landmanden, som endnu i
Søen sortsatte deres rasende Kamø.
Dis-se Blades indskrænkede Rum tillader os
ikke at meddele den interessante Skildring
udsørligere. De ældre as vore Læsere
henvise vi derfor tik den ovenfor anførte
Bog, de ^)ngre ville i første Aargang af
Skillingmagazinet finde adskillige
interes-sante Anekdoter øm den nysnndlandske
Hiind.
isen i geogra^hi^ Henseende.
daudet bedækker som Hav uæsten ^ af
Jordens Øverslade; som Floder
gjennem-strømmer det det saste Land i alle
Ret-ninger; det stiger oø i Lusten og danner
Skyer og salder paa Veien atter tilbage
til Jorden; Vandet er Hovedbetingelsen
sor planternes og ett Mængde Dyrs Liv,
og en vigtig Betingelse for de steste as
de øvrige Dyrs Tilværelse; det er
maa-skee saaledes blandt alle^atnrlegemer det,
som spiller den største Rolle. Men det
er knn om Vandet i en vis Tilstand,
hvorom vi her ville tale, om Vandet i
Skikkelse som et sast Legeme, som Jis.
J den Deel as Jordkloden, der
lig-ger indensor Vendekredsene, kjender man,
naar de høieste Bjerge nndtages, ikke
Van-det i denne Skikkelse. For de Jiidsødte
i hine Egne as Jordkloden er det ligesaa
viduuderligt at tænke sig Vandet som et
sast Legeme, som sor os at tænke sig
Kvik-sølvet som et Metal der kan hamres,
saa-ledes som det nnder stærke Knldegrader
viser sig i polaregnene; ja hiin er sor
det hele Jordbeltes Beboere endnn
vid-uuderligere estersom det her gjelder om
et slydende Legeme, der sremtræder i saa
store Masser. Jsen har dersor stedse
væ-ret et Særsyn sor dem som sra hiint
Jordbelte ere reiste tik de koldere Lande,
eller som i deres Fødeland have seet den
srembragt i ringe Masse ved knnstig
Kulde. ^
Men skjønt det saaledes er Reglen,
at de lavere Egne i det hede Jordbælte
ikke srembyde Jis, saa gives dog nogle
mærkelige Undtagelser. Da Kapitain
Clap-perton paa sin Reise i Asrikas Jndre
be-sandt sig ved Bornott Statens vestlige
Grændse, sandt han, i December Maa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
