Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
„Den Bjørn er jo en lumpen lille lliige,
Deu viser sig for titlig som Aktør; ^
Dens Høp er ei groteike eller tunge; ^
En Bjørn med mere Plumphed træde bør
Men neppe har han paa dens Lethed klaget,
Saa sætter Bjørnen Labben paa hans Taa^
Som af hans snævre Stødler stemt blev plaget;
„Au!^ brøler Fyren og kan neppe staae!
Men Smerten strar sor Vredens Jld bortduuster;
Han løfter rask en knyttet Næve op:
„fordømte kræ med Dine Dansekunster,
Jeg smøre skal Din plumpe Bjørnekrop
Og han staaer til ^ men næppe hører knøsen,
At Bjørnen hyler ved det svære Dask,
Saa sarer han forbitret ind paa fløsen
Og staaer Fiolen i hans Pandebrask.
Den lille knægt og Bjørnen sast sig knuge
J Fyreit søm sorbauset om sig staaer;
Han al sin krast maa mod dem begge bruge
Og Hoben leende omkring dem staaet !
Mod Bjørnen var især hans Vrede bitter,
Han mød dens Hoved hugger heftig ud
Det falder ^ og en lokket knøs fremtitter
Til hans Forundring af den forte Hud !
„Ha! hvad er det; vil knægten os bedrage!^
Han skriger høit og klyngen strømmer til,
For blodig Hævn paa deu Krabat at tage,
Som drev med Publikum sligt Abespit.
„Ak!^ raaber hau og vrider sine Hænder,
„Vær dog medlidende ^ o hør mig! hør!
Naar Grunden til Bedraget jeg bekitndee
Saa veed jeg vist, De intet Ondt mig gjør!^
Han kaster fig paa knæ med Graad af Smerte
Og trykker Lokkehodet i den sorte Hud
Med Angst og Omhed til sit lille Hjerte,
J det han raaber: „frels os milde Gud!
Den stakkels Bjørn det er min likte Broder;
Men straf kun mig hvis De til Hævn har Lyst!
Ei meer vi Brødet ikjænke skal vor Moders
Riv ikke Joseph med fra hendes Bryste
„Fra hendes Favn vi drog at søge Lykke,
Vor hele Rigdom var en Abekat:
Men den ^ der var Naturens Mesterstykke,
Og i dens kunster eied^ vi en Skat;
Dog ^ ak as Reisens lange Savn og Møie
Den lille Stakkel i en feber faldt; ^
Vi under Taarer lukkede dens Oie,
Begrov den pænt med den vi tabte Alt!^
„Vi tause laae paa Jorden, hvor til Skummer
Vi havde lagt vort Haab, vor Moders Trøst
Da raabte Joseph: „Broder! heudes kummer
Med bitter Smerte har opfyldt mit Bryst:
Jeg gjør hvad Adekatten skulde gjøre,
kjøb for vor sidste Sous en Bjørnehitd,
Jeg kryber i den, og Du skal mig føre; ^
Vor Daad er god, ^ det Gode signer Gud!^
„Den lille Stakkel tit har ^em fornøiet,
Mens Svedens Perler fra hans Pande randt!
Men kjækt igjennem Huden gløded^ Oitt,
Naar han en Sous ved sine kunster vandt!
O staae ham ei! ^ o staae dog ei min B oder!
O tænk dog paa, om vi var Deres Børn!
Jeg Dem bedrog for Brødet til min Modee
Og barnlig Omhed gjorde ham til Bjørnø
Fra folkets klynger Bifaldsraab opstiger
Halvt dæmpet as Medlidenhedens Graad,
Selv Armods Søn de kjære Smaa beriger;
Thi Alles Hjerter rører deres Daad; ^
Og hver en Aften, naar de gode Sønner
Nu synger Viser paa det vante Sted,
Alt strømmer til, og rige Gaver lønner
Den lille Bjørn af barulig kjærlighed!
Christiania. Trykt i Guldberg ^ Dzwonkowskis
Officin ved ^Nautn^.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
