Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bill^d-Magazin.
Ordener, hans Konge endogsaa med et
sor ham alene bestemt Hæderstegn, og
end-nu i haus levende Live oøsørte hans
meck-lenburgske Landsmænd et ørægtigr
Mo-nnment (en Staty as drevet Jern) i
Heltens Fødeby Rostock. J Seøtember
Maaned, Aar blev han syg og
søl-te Dødens Nærmelse. ^Jeg døer gjer-
nen sagde han til den kongelige General,
der skulde erkyndige stg om hans Besin-
deiide, ^thi jeg kan ei længere gjøre
no-gen Nytte. Sig Kongen, at jeg var ham
tro i Døden som i Livet. ^ Blncher
hen-sov den k^te Seøtember i sit Aar.
paa Kongens Befaling anlagde hele
Hæ-ren Sorg over den Afdøde, der allerede
længst var bleven ophøitt til Fyrste af
wahlstadt. Ogsaa i andre Lande
høiti-deligholdt man øaa mange Maader Min-
det om den Mand, der havde været den
modigste og lykkeligste Modstander as sin
Tids største Feltherre.
ntakneu^nelighed er Verdens ^on.
i^Ei Eventyr.)
n Bonde gik engang øaa Marken sor
at see til sin Ager. Da sandt han yaa
Veien en Slange i et Hul, hvorved der
øar lagt eu Steeu, saa at den ikke
knn-de komme nd. Da Slangen gjennem eii ^
lille Aabning, som var imellem Stenen
og Randen as Hnllet, bemærkede Bon-
den, sagde deit til ham: ^Bonde! hav
Medlidenhed med mig og hjælø mig nd
as dette Hul. Nn har jeg alt lagt her
i tre Dage og maa omkomme as
Hnn-ger, hvis jeg skal ligge her endnu
læu-gere.^ Meu Bonden sagde : ^Nei,
Slan-ge, dersom jeg befrier Dig, saa stikker
Dn mign Slangen svarede: ^Nei
Bon-de, jeg stikker Dig ikke; jeg vil være Dig
taknemmelig i mit hele Liv.^ Da nit
Slangen var kommen nd, sagde deit til
bonden: ^Nu maa jeg dog æde Dig, thi
jeg er sulten.^ ^Saan sag^ Bonden,
„er det Takken sor at jeg har reddet Dit
Live^ Slangen svarede: ^Kjender Dii
ikke Ordsøroget: Utaknemmelighed er
Verdens Løne Altsaa maa jeg æde Dig.^
Bonden sagde: ^Jeg kjender ikke Ord-
søroget og har aldrig hørt detn ^Godt,^
sagde Slangen, ^saa lad os gaae et Stykle
videre, og den Første, der vil møde Dig^
skal kunne sige Dig det.^ Da mødte de
en gammel Hund, der laa øaa Jorden
øg gnavede øaa et Been. ^Hvad gjør
Dn her Hniide^ søurgte Slangen. ^Ak,^
sagde Hunden, „da jeg var tiitg, og knn-
de bevogte min Herres Hiiiis og Gaard,
havde jeg det meget godt, og fik daglig
de bedste Lækkerbidskener fra min Herres
Bord, men nn, da jeg er gammel, og ikke
mere som sorhen kan iene ham, vil haii
blot skyde mig ihjel. Derfor løb jeg min
Vei, og maa nn leve af de Been, soni
Ravnene have ædt Kjødet as Men det
gaaer nn engang ikke anderledes,
Utak-nemmelighed er Verdens Løn.^ ^
^Hø-rer Dii Bønder sagde Slangen^ „hv^
Hunden siger e Altsaa maa jeg æde Dig.^
Bonden sagde: ^Lader os endnn gaae et
^ Stykke videre, og hvis der da møder øs
en anden, som siger det samme, saa kaii
Du æde mign Slangen sandt sig deri,
og de gik videre. Da mødte de en gani-
mel Hest, der gik om øaa Marken, og
aad Græs. ^Hvad gjør Du her Hest^
søurgte Slangen. ^Aln sagde Hesten^
^da jeg endnu var uug, og min Herre
kunde bruge mig til at ride og kjore, da
blev ieg meget godt behandlet af hani^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
