Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da der gik nogen tid før jeg kunde faa tjeneste i arméen saa hadde jeg
i flere maaneder fuld frihet og raadighet til at bli k\åt min tid og mine penge
paa den nobleste maate. Mangen nat blev tilbragt med spil og mangen nat
ved bægrenes lystige klang. Det kolde klima og folkeskikken har indrømmet
flasken en overordentlig vigtig social stilling, som den ikke har i vort nøgterne
Tyskland, og jeg fandt i Rusland mennesker som kunde gjælde for fuldkomne
virtuoser i drikkekunsten; de var dog bare stympere sammenlignet med en
gammel major med graa bart og kobberrødt ansigt som spiste med os ved
table d’hote. Denne tapre mand hadde i et slag med tyskerne mistet det
øverste parti av sin pandeskal, saa han hvergang han blev forestilt for en
fremmed paa det høfligste bad om undskyldning for at han maatte beholde
hatten paa ved bordet. Under maaltidet hadde han for vane at drikke nogen
flasker kirsebærvin og efterpaa at tømme endnu en flaske arak, efter
omstæn-digheterne kunde han stundom fordoble denne dosis, og dog var det umulig at
merke selv det ringeste tegn til at han var beruset. Det synes De vel lyder
utrolig; det syntes jeg selv, og det varte længe før jeg kunde komme efter
hvorledes dette var mulig, indtil jeg en dag tilfældigvis fandt nøklen til den
sælsomme gaate. Den gode general hadde nemlig den vane fra tid til anden
at løfte paa hatten; det hadde jeg set flere gange, men uten at lægge vegt
paa det. Der var jo ikke noget rart i det, naar han var varm, endnu mindre
rart var det at hans hode trængte luft. Men tilslut la jeg merke til at hver
gang han tok hatten av løftet han med det samme paa en sølvplate som tjente
ham som pandeskal og da dampen av de sterke drikke han hadde tat til sig,
steg op som lette skyer. Gaaten var løst. Jeg fortalte min opdagelse til to
av mine venner, og jeg tilbød mig at bevise dem sandheten av min iagttagelse.
Jeg stilled mig derfor i den hensigt bak generalen med min pipe og i samme
øieblik han løftet hatten av ståk jeg et stykke brændende papir hen til den
opstigende damp og vi nød et like saa nyt som beundringsværdig skuespil.
Jeg hadde forandret røksøilen til en ildsøile, som steg op over generalen, og
de dampe som hang sig fast i den gamles haar dannet en blaalig glorie som
jeg aldrig har set skjønnere paa noget helgenhode. Mit eksperiment kunde
ikke bli skjult for generalen, men han ærgret sig saa litet over det, at han
endogsaa flere gange tillot mig at gjenta forestillingen, da det ga ham et saa
ærværdig utseende. Saa ofte der kom en ny gjest til vort bord, flk han da
se dette skuespil, og for at gjøre det endnu mere festlig blev der væddet om
den ene flaske arak efter den anden, som vi da lot generalen vinde og som
han alene maatte drikke. Tilsidst blev hans helgenglorie saa stor, at himlen
fandt det for godt at flytte ham over til de hellige og jeg glæder mig til
engang at finde ham igjen blandt dem.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
