Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Otium til at ridse i Pergamentet det, han har
samlet af Kundskab om Livet og om Gud. Saa
fremstillede sig vel Lykken for den til stille, flittig
Syslen hengivne Kunstner, og af denne Længsel
efter Ensomhed er det lille, uendelig fint udførte
Værk beaandet.
Pendanten til dette er det Stik, der kaldes
Melancolia. Hungeren efter Indsigt, erklærede
Dürer selv, er den eneste af Gemyttets begærende og
virkende Kræfter, som aldrig kan tilfredsstilles og
aldrig overmættes; hans «Melankoli» modsiger ikke
disse Ord, men det fremstiller en Fase af den
aandelig stræbendes Liv, helt modsat af den
tilfredse Hvile i Arbejdet, som den gamle
Hieronymus nyder. Skuffelsen, Tvilen, Mistroen, det lange
Blik efter den sidste Mening, det sidste Formaal,
den uendelige Erkendelsesattraa, der fatter sin egen
Afmagt og føler Kvide ved sin egen Energi, alt
dette er præget i dette Væsens stærke, tungsindige
Ansigt. Det sidder med Kinden hvilende i
Haanden og med Blikket fortabt i det Fjerne.
Besynderlig nok er det klædt i Tidens Kvindedragt, men
har Vinger fæstet til Skuldrene. Det sidder
omringet af Instrumenter, Passere, Timeglas, Vægte
og Redskaber; ved dets Fod slumrer en Vædder,
og paa en Møllesten sidder og leger et lidet Barn
— alt synes at skulle materialisere Væsenets Tanke:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
