- Project Runeberg -  Boken om Ernst Rolf sådan han tedde sig för vännerna /
74

(1933) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans livcliaiiffors berättelse

Jeg husker saa tydeligt mit förste Möde med
Ernst Rolf. Dengang tænkte jeg mindst af alt
paa, at jeg skulde komme i Tjenste hos ham
og langt mindre at han skulde blive min
personlige Ven.

Det var i 1917 da Rolf optraadt i Tivoliteatret.
Byen var besat af Rolffeber. Alle sang »Mit
Svärmeri». En Aften havde jeg ogsaa vovet mig derind
og sad paa Balkonens billigste Pladser. Da
Forestillingen vor Slut, stod jeg som saa mange andre
og ventede paa, at Artisterne skulde komme, saa
man fik set disse paa nærmere Hold. En af de
sidste, som kom, var Rolf. Han smilte og
nikke-de og »stak paa Næven» til de närmest staaende.
Jeg var en af de heldige, som fik et Haandslag
samt Ordene: Va’ heter du?

Mit næste Möde med Ernst Rolf var 1928 da
han var i Köbenhavn med sin store Revue. En
god Ven af mig, som hændelsesvis ogsaa var Ernst
Rolfs gode Ven, havde rekommanderet mig til
Rolf som Chaufför og »Alt mulig mand». En
nærmere bestemt Dag Kl. 11 Form. skulde jeg give
Möde paa Hotellet hvor Rolf boede. Jeg indfandt
mig og fik Besked paa hvilket Nummer han havde
paa Værelset, gik op og bankede paa, hörte en
Lyd, som jeg opfattede som et »Kom ind», og jeg
aabner Dören og gaar ind. Værelset var mörkt.
Gardinerne trukket ned og Rolf selv saa jeg
ingentill til. Plödselig hörte jeg en Röst fra
Baggrunden af Værelset hvor Sengen stod: »Hvem er det?»
— »Jeg er den Chaufför, som skulde komme til
Direktören Kl. 11», sagde jeg. — »Drag åt
Skogen, jag ska ingen Chaufför ha, och jag ska sova,
adjö», hvorefter jeg hörte en Knagen og Bragen
fra Sengen og saa et Lagen og et Tæppe blive
trukket op over Hovedet paa det, som jeg maaste antage
skulde være Rolf. Jeg gik, alt mens jeg tænkte:
Oh bevar mig vel, han er ikke rar at faa Plads hos.

Senere fik jeg Besked om at möde paa Teatret
om Aftenen. Efter lang Venten kom jeg ind i
Rolfs Paaklædningsværelse. Han hilste venligt og
sagde: »Hjärtligt välkommen, ska Ni vara. Kom
i morgon kl. 11 och hämta mig på hotellet, då ska

vi åka en lång promenad.» — »Hvor findes
Bilen?» spurgte jeg. — »Det vet inte jag, men sök
reda på den någonstans. Här har ni pengar till
bensin», hvorefter jeg fik 75 Kr.

Jeg syntes det var en mærkelig Maade at blive
antaget paa. Ingen Aftaler om Arbejdstid, Lön
eller noget andet. Senere hen lærdte jeg jo at
forstaa det hele paa en anden Maade.

Min förste Tur med Rolf glemmer jeg aldrig.

Han havde inviteret nogle af sine danske
Venner paa Lunch i Helsingör, og vi körte dertil med
Bilen. I Begyndelsen gik alt godt, men snart saa
jeg i Bagspejlet at Rolf var faldet i Sövn og at
Vennerne sad og hviskede for ikke at forstyrre.
Jeg syntes, det var da et mærkelige Menneske,
der ikke tog Hensyn til sine Gæster, men ingen tog
sig noget af det, Vennerne kændte ham den Gang
bedre end jeg.

Revuen i Köbenhavn var en mægtig Succés,
men alligevel satte Rolf adskillige tusind Kroner
paa den trods udsolgte Huse.

Hypokonder var Rolf mere end nogen anden.
Den mindste lille Rift eller Slag kunde göre ham
saa bange saa han konsulterede de dygtigste
Læger. Gerne tog han beroligende midler, og mange
Gange fik jeg springe paa Apotheket baade ved
2 og 4 Tiden om Natten efter Nervepulvere. 1
Begyndelsen udförte jeg Ordren pligttro, men
efter-haanden som jeg blev skældt mere og mere ud
af de vagthavende Farmaceuter og eftersom jeg
bedre og bedre lærdte Rolf at kendet, saa faridt
jeg snart paa Raad. Jeg lavede simpelthen mine
»Nervepulvere» selv, nemlig af Sukker, Mel og
Salt. De virkede fortrinligt, baade som
beroligende Middel og som Sovemiddel. Jeg haaber at
»Farbror Ernst» vil tilgive mig denne »Synd»,
og jeg tror sikkert, han skulde være den forste
til at faa sig et godt »Skrat» over, at jeg saadan
lurede ham.

.Rolfs Saga er Slut, men Mindet om ham lever
og vil aldrig glemmes i de fire nordiske Lande
som han hver for sig elskede.

(’.has. Hansen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 11:28:36 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokenrolf/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free