- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång I. 1914 /
266

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 ARNE KINDAL

fremst de norske. Det har musiknumer for alle de vigtigere instrumenter,
piano, violin, fløite, cello, o. s. v. og en række numer for solosang och kor.

For alle biblioteker, som ønsker at grunde musikavdelinger, vil det
være av stor vigtighet at faa en faglig autoritet til at interessere sig for
saken og hjælpe til med utvalget. Kan man ikke ordne sig saaledes, vil
man imidlertid finde god veiledning i forlæggernes kataloger, fornemmelig i
Norsk musikforlags hovedkatalog (med tillæg) og Breitkopf und Härtels
kataloger (Leipzig), særlig i den sidstes »Führer durch die Volksausgabe
Breitkopf u. Härteis». Likesaa vil specialkatalogerne fra andre biblioteker, som
har musikavdelinger, kunne tjene som veiledning.

Et andet vigtig spørsmaal er, hvorledes musikalierne skal indbindes.
Enkelte værker er jo saa store og tykke, at det eneste hensigtsvarende er at
indbinde dem akkurat paa samme maate som bøker, andre er ganske tynde,
og atter andre bestaar bare av et par sider. De ganske tynde bør man
hefte, akkurat som man hefter tynde bøker, og la omslagstitelen bli bevaret
utenpaa den bundne bok. De paa et par sider har vi her i Bergen ladet
hefte i nogen stive graa papbind, og forsynet forsiden med en hvit seddel
med plads til at skrive komponist, titel, o. lg. Sandsynligvis vil det
imidlertid wære heldigere ogsaa i disse tilfælder ät bevare omslagssiden utenpaa
papbindet, da heftet saaledes faar et livligere og mere tiltalende utseende.
Ved indbindingen av værker, som har partier for flere instrumenter, f. eks.
baade for piano och violin, er det av vigtighet at sørge for, at disse ikke
blir adskilt, paa samme tid som de maa kunne benyttes samtidig av begge
utøvere. For at løse denne vanskelighet har vi bakerst i hoveddelen ladt
lave en mappe eller lomme, hvori vi stikker den anden del, akkurat som
man vil ha set mapper for karter bakerst i enkelte bøker. Er den anden
del nogenlunde tyk lar vi ogsaa denne indbinde eller hefte, men passer altsaa
paa, at den blir tilstrækkelig beskaaret til at kunne stikkes ind i mappen.
Begge deler, som er holdt sammen paa denne maate, behandles følgelig ved
utlaanet som én bok, og paa bokkartonen er det anført med iøinefaldende
skrift, at der er en supplerende del i mappe bakerst i bindet, saaledes at
det uten større bryderi kan passes paa, at denne løse del ikke gaar tapt.

Hvilket system man skal anvende til numerering av musikalierne, er et
spørsmaal, som straks fremstiller sig. Der eksisterer flere forskjellige
systemer for klassificering av musik. I Bergen har vi foreløpig benyttet Deweys
decimalinddeling, men jeg er ræd, denne vil vise sig at være vel trang, naar
avdelingen vokser til anseeligere størrelse. Kongresbiblioteket i Washington
følger et meget vidløftig system med kombination av bogstaver og tal, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon May 19 16:32:41 2014 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1914/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free