Print (PDF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NORSKE RIKSARKIVS NYE BYGNING
I 1814 blev bygningen overtat av de nyoprettede regjeringsdepartementer. I
den anledning indrettet man i bakbygningen et eget arkivlokale. En
bestemmelse fra 1817 om at Riksarkivet i sin helhet skulde faa plads her, kom ikke
til utførelse. Lokalet var imidlertid baade overfyldt og daarlig. Det andet
lokale man tok til hjælp, var en del av Universitetsbibliothekets gamle
bygning, hvor man hadde henlagt forskjellige endnu ikke utpakkede arkivsaker.
De tre lokaler gav plads for henimot 6000 løpende alen hylder. Men
hylderne strakte ikke til; »Gange og Gulve ere desuden», hører man, »belagte
med Archivalier, som man mangler Plads for».
Riksarkivet var alt tidlig kommet paa tale som en av de mange
institutioner, der efter statsforandringen i 1814 trængte et bedre lokale. I 1836
var der forslag om at skaffe Riksarkivet plads i et større bygningskompleks,
hvor saavel Storthing og Høiesteret som andre offentlige institutioner skulde
faa lokaler. Forslaget om denne bygning blev imidlertid forkastet. Straks
over midten av aarhundredet blev ønsket om at skaffe arkivet et bedre lokale
aktuelt. Manglerne ved den hittilværende ordning var aapenlyse, og de
militære myndigheter vilde gjerne faa arkivet fjernet fra Akershus. For
Stor-thinget 1854 blev fremlagt forslag om at opføre en egen Riksarkivbygning,
hvor ogsaa Den topografiske opmaaling skulde faa plads. For det samme
Storthing blev der imidlertid tillike fremlagt forslag om en ny
Storthings-bygning. Man slog paa Storthinget de to projekter sammen, og besluttet at
opføre en Storthingsbygning, som ogsaa gav plads for Riksarkivet og Den
topografiske opmaaling. Indbydelse til en arkitektkonkurrence blev utstedt
i 1856; for arkivet blev der krævet en hyldeplads av 12,000 løpende alen.
Efter flere aars forhandlinger, hvorunder Riksarkivar Lange uttalte sig skarpt
imot at legge Storthinget og Riksarkivet under samme tak, blev opførelsen
av bygningen omsider overdraget til den svenske arkitekt Emil Viktor Langlet.
Byggearbeidet blev paabegyndt sommeren 1860.
Riksarkivet kom til at legge beslag paa en meget stor del av den nye
bygning. Selv efteråt nogen rum ved et par anledninger var avgit til
Storthinget, optog det en gulvflate av 2,194 m2, d. v. s. størstedelen av
underetagen og mellemetagen. Magazinerne var ved brandmure delt i forskjellige
avdelinger og avgav et godt rum for en lengere fremtid. Efter en opstilling
av flere nye reoler i 1878 fik man en samlet hyldeplads av 10,126 løpende
meter. En feil ved magazinerne var, at de var for høie; desuten var en
større del av dem temmelig mørke.
Riksarkivets kontorer fik plads mot Akersgaten i 2den etage av den lave
bakfrontbygning, som forbinder bygningens to østre fløie. I eldre tid var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
