Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Från bok- och biblioteksvärlden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN
183
av stiftet ligger de store fjell s trækninger,
rikelig belagt med arkivaliske dokumenter
vedrørende beite- og almenningsforholçl.
Det var først i Kristian den 4des tid (1588 —
1648) der begyndte at føres regelmæssige
protokoller ved de lokale embeder i Norge.
Arkivserierne gaar derfor ikke særlig langt
tilbake i tid. Længst tilbake, til 1611, rækker
det forlængst nedlagte Oplandenes
Lagdøm-mes arkiv. Den ældste kirkebok er for Rena;
den begynner 1661.
Stiftshovedstaden er en by paa kun 7,000
innbyggere. Byen er sæte for flere skoler
og saaledes kjendt som lærerby. Men maaske
i større utstrækning enn av byens egne
inn-vaanere vil læseværelset besøkes av
tilreisende. Hamar er i høi grad et
kommunika-tions-knutepunkt for jernbaner og ogsaa for
dampskip sträf iken paa Mjøsen.
Det nye arkiv har ingen egen bygning,
men bor til leie i 2den (efter svensk og
dansk regning Iste) etage i Vangs sparebank
ved Jernbaneplassen, en ny og temmelig frit
liggende, granitbeklædt bygning. Naar det
tas i betragtning, at leiligheten ikke er bygget
til arkiv, men for at innredes til
forretningskontorer, maa arkivet sies at ha faaet et
endog overraskende heldig lokale. Kun en
forholdsvis mindre ominnredning viste sig
nødvendig.
Magazinerne utgjør 3 større rum. Hertil
kommer læseværelse med god plass for 10 —
12 gjester, et kontor for arkivaren og et for
registrering m. v., samt et bokbinderværksted.
En vil maaske føle savnet av et eget
ord-ningsrum. Der er hyldeplass for omtr. 1,000
løpende meter arkivsaker.
Inventaret er væsentlig anskaffet efter
Riksarkivets mønster. For de besøkende paa
læseværelset er der opstillet 2 større bord,
et paa 1,40 X 3,20 m. og et paa 1,40 X 2,40.
De arkivsaker fra stiftet, som var innsendt
fra embederne i tidligere tider, befandt sig
ved oprettelsen av det nye arkiv i
Stifts-arkiverne i Kristiania. Herfra blev de utskilt
og oppsendt i løpet av høsten 1917.
Samtidig begyndte arkivserier, som blev innkallt
direkte fra underdommerne inden stiftet, at
komme inn. Det er hensigten i inneværende
aar at gaa til en innkallelse av geistlige
em-bedsarkiver.
Av hensyn til den lokalhistoriske
forskning bevilget de 2 amter, hvorav stiftet be-
staar, alt dengang arkivets grundstamme
befandt sig i Kristiania, en aarlig sum til at
registrere skifte- og pantebøker. Det som
var færdig av denne seddelkatalog, er blit
overført til Hamar, hvor registreringen
fortsættes av en dame.
Det faste personale bestaar av en arkivar,
en assistent og en bokbinder, som tillike er
vaktmester.
Arkivet er saa heldig fra første stund at
besidde et godt haandbibliothek, idet man
fikk innkjøpt stiftsarkivar E. A. Thomles store
private boksamling. Den er særlig rik paa
kildeskrifter, samt paa personal- og
slægt-historie, ikke alene norsk men ogsaa — i en
for Norge ialfald sjelden grad — paa dansk
og svensk.
Læseværelset blev provisorisk aapnet den
30te oktober 1917. Fra nytaar 1918 holdes
det aapent kl. 10—3. Fr. Scheel.
Trondhjem. Stiftsarkivet.
Til stiftsarkivar utnemnde Kongen 22. marts 1918
Iver Jørgen Kristiansen Refsaas, assistent
ved same arkiv.
Norsk historisk aarsbibliografi.
Etter fyredøme av dansk og svensk Historisk
Forening, som i lang tid hev gjeve ut historiske
aarsbibliografier i sine tidskrifter, gjorde norsk
Historisk Forening i sitt Historisk Tidsskrift i 1908
eit tiltak til aa skipa ein norsk historisk bibliografi ;
i 4. r. bd. IV s. 51-66 kom ein slik ein for 1906—07
ved Oscar Alb. Johnsen, dengong
universitetsstipendiat, no professor i historie i Kristiania.
Dessverre vart denne freistnaden staaande berre som
prøva, inntil det no atter hev lukkast foreningen
aa faa arbeidet i gang med aa samla og publicera
aarsbibliografier til Noregs soga, og truleg kann me
venta, at det utan avbröt vert hälde fram, avdi
uppgaava no er overteke av ein biblioteksmann,
amanuensis ved Universitetsbiblioteket ~W.
Munthe. I Historisk Tidsskrift 5 r. bd. IV h. 3. (utgjeve
12. jan. 1918) meddeler han paa 45 sidor
bibliografien for 1916, innehaldande 560 titlar, fordelt paa 12
avdeilder: 1. Bibliografi og indledende skrifter. 2.
Rikshistorie. 3. Geografi og lokalhistorie. 4. Norske
utbygder. 5- Slegts- og personhistorie. 6.
Kulturhistorie og folkeminder. 7. Videnskap og kunst. 8.
Litteratur. 9. Sprog. 10. Kirke og undervisning.
11. Retsvæsen og samfundsforhold. 12. Næringsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
