Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 RECENSIONER
»To Minder fra de aabne Ting», der former sig til et helt kulturhistorisk
Billede. Det er et ved Gennemgangen af den Rostgaardske
Haandskrift-samling fremdraget saakaldt Posebind, der har givet Anledning til
Afhandlingen. Det indeholder en Pergaments codex af jyske Lov og Forordninger
af 1284 stammende fra første Halvdel af det 15. Aarhundrede og af dansk
Proveniens. Dette Bind tilligemed det i Stockholm bevarede Posebind, der
indeholder Knud Mikkelsens latinske Forklaringer til jyske Lov trykt i
København 1508 af Gotfred af Ghemen har efter Forfatterens Mening tilhørt to
jyske Landsdommere fra Slutningen af det 16. Aarhundrede, som har
indbundet deres Lovbog paa denne Maade for at kunne bekvemt føre den med
sig, naar de red paa Tinge. Forfatteren faar derved ikke alene Lejlighed
til at omtale de to andre her i Norden eksisterende Posebind, hvoraf det
ene ejes af det kongelige Bibliotek i København, det andet af Friherre Per
Hierta, men ogsaa til at give en Skildring af Retsforholdene, de aabne
Tingsteder, i Danmark.
Lidt udenfor den af de øvrige Afhandlinger givne Ramme er Udgiverens
rent litterære Afhandling »Omkring Frederik Dreier». Som den første der
har betegnet sig som Socialist er hans Liv tidligere blevet skildret i det af
C. E. Jensen og Borgbjærg udgivne Værk Socialdemokratiets Aarhundrede,
der imidlertid kun behandler en enkelt Side af den alsidige Persons
Virksomhed. C. Dumreicher giver da her for første Gang en fuldstændig
Skildring af Dreiers mærkelige Personlighed, i Særdeleshed af hans Virksomhed
som Kritiker. Ingen af Dreiers Skrifter er optrykt og en Del er endnu utrykt
og venter paa Udgivelse, for at Dreier, som allerede Georg Brandes har
udtalt Ønsket om, kan faa anvist den ham tilkommende Plads blandt Danmarks
klassiske Forfattere.
Værket er rigt udstyret med Billeder, dels hentede fra Bibliotekets
Samlinger, dels med Portræter og Billeder af Bygningen. En Indvending maa
der gøres mod det lidet biblioteksmæssige i kun at sætte Bogens
fuldstændige Titel paa Kartonagen, der ikke tør forudsættes at holde til evig Tid.
V. Madsen.
Græske Haandskrifter i Seraillet.1
E. JACOBS, Untersuchungen zur Geschichte der Bibliothek im Serai zu
Konstantinopel, I. Heidelberg 1919. s. 8°. I: Sitz.-berichte der Heidelberger
Akad. der Wissenschaften (Stiftung Heinr. Lanz), Philos.-hist. KL, 1919,
Nr. 24.
At der findes ikke saa ganske faa — efter den sidste Opgjørelse2 over
50 — græske Haandskrifter i den 1719—20 opførte Bibliothekskiosk i den
1 Ehuru vår tidskrift af principiella skäl inskränker sig till nordisk bibliografi och
bibliotekshistoria, har red. dock ansett sig böra bereda plats för denna anmälan af
biblioteksdirektor Jacobs’ intressanta arbete om de konstantinopolitanska handskriftsskatternas
öden, så mycket mer som det i Stockholm nyligen bildade Svensk-Orientaliska sällskapet
på sitt program äfven har grundandet af ett svenskt institut i Konstantinopel.
2 F. Blass, i Hermes, 1888, S. 219 ff., 622 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
