- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång IX. 1922 /
180

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180 H. EHRENCRON-MÜLLER

Efter Thieles Død 1874 stod Pladsen som Haandbibliotekar ubesat i
nogle Aar, men 1878 blev den besat ved Konstitution, en Besættelsesmaade,
som blev bibeholdt i den følgende Tid og endnu er anvendt. I dette Aar
knyttedes atter en virkelig uddannet Biblioteksmand til Haandbiblioteket,
idet den daværende Assistent ved Universitetsbiblioteket Sophus Birket Smith
blev konstitueret som Bibliotekar. Desværre for Biblioteket blev denne
Ansættelse ikke af lang Varighed, thi allerede 1880 blev han Chef for
Universitetsbiblioteket, hvor hans Embedstid blev af stor og grundlæggende
Betydning for dette Danmarks næststørste videnskabelige Bibliotek.
Selvfølgelig naaede han ikke i de Par Aar, han styrede Haandbiblioteket, at sætte
synderlig dybe Spör i dettes Historie, men han omfattede altid dette Bibliotek
med varm Interesse og har flere Gange overfor mig udtalt sin Beklagelse
over, at han maatte opgive sin Virksomhed ved det, da den større og
bety-deligere Stilling blev ham overdraget.

I hans Tid blev Grunden lagt til en særlig Samling indenfor Biblioteket,
bestaaende af alle de mange Bøger og Blade, der i stigende Antal sendtes
Kongen som Gave dels fra Forfattere, dels fra Selskaber baade inden- og
udenlands. Disse blev holdt sammen som »Hans Majestæt Kongens private
Samling» med særlig Fortegnelse, rimeligvis ud fra den Betragtning, at,
medens Haandbiblioteket efter Skik og Brug gik i Arv fra Konge til Konge,
skulde denne Samling være Kongens private Ejendom, over hvilken han
efter eget Ønske kunde disponere. Denne Ordning, der maaske den Gang
kunde synes formaals tjenlig, havde imidlertid mange Skyggesider og i 1911
foranledigede den daværende Bibliotekar en kgl. Resolution af 8. Oktober,
hvorefter det virkelig værdifulde af Samlingen indlemmedes i selve
Biblioteket, medens Resten, hvoriblandt en Mængde fint indbundne Love og
Beretninger fra Foreninger og Selskaber stilledes til det (store) kgl. Biblioteks
Raadighed.

Ved sin Afgang anbefalede Birket Smith som sin Efterfølger daværende
Expeditionssekretær i Kabinetssekretariatet, senere Kabinetssekretær Frederik
Vilhelm Rosenstand (f. 1836 f 1910), der en Tid havde arbejdet i Biblioteket
og nu blev konstitueret som Haandbibliotekar, en Stilling han beklædte til
sin Død. Snart efter blev daværende Kancellist i Kabinetssekretariatet
Frederik Ludvig Bang knyttet til Biblioteket som Assistent og vedblev at forrette
Tjeneste som saadan til sin Død 1901, I Rosenstands Funktionstid blev
Christiansborg Slot og det derværende Haandbibliotek for anden Gang udsat
for en voldsom og hærgende Ildebrand, der paany lagde Slottet i Ruiner og
ogsaa anrettede endel Skade paa Biblioteket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:10:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bokobibl/1922/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free