- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen / Årgång IX. 1922 /
199

(1914-1935)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRÅN BOK- OCH BIBLIOTEKSVÄRLDEN

199

tet i 1898 og 1908. Fra 1912 blev
fortegnelse over den utenlandsketilvekst tilsendt alle
universitetslærere og andre interesserte i 6
årlige hefter. Denne har vist sig så nyttig
at den til en viss grad har stått i veien for
realisationen av en feiles årskatalog for alle
statsbiblioteker, hvorom D rol sum i 1917
fremsatte detaljert forslag. I 1914 påbegyntes en
maskinskreven alfabetisk kortkatalog over
utenlandske avdeling, som nu er nådd til
bokstaven T og er til stigende nytte. Direkte
utlån til alle forskere over hele landet har
lenge været praktisert, fra 1920 efter
princippet »fritt mot fritt», idet biblioteket betaler
tilsendelsen. Specialavdelingene som lenge
hadde været stedbarn, har man også i de
siste år sökt å hjelpe, så langt krefterne
rakk. Plancheverkkatalogen er blit
omskreven og samlingen er f. t. under revision, et
udmerket kartregister utarbeidet,
håndskriftsamlingen raskt foröket med egen
bibliotekarpost fra 1919, en særlig brevsamling
oprettet i fjor og samtidig en musikavdeling
tilknyttet på grunnlag av private gaver. Ved
siden herav har gått en omordning av det
indre arbeide, försök med egne
utdannelses-kurser og oprettelse av nye stillinger. Også
rent ökonomisk må biblioteket sies at være
kommet med varig vinding ut av krigsårenes
verdiforrykkelse.

Som pröve på den rike utvikling,
Universitetsbiblioteket har gjennemgått under
Drol-sums styre, kan nevnes at han i 1876
over-tok en boksamling på 200,000 bind, med
16,000 kr. i annuun og 4 tjenestemenn, og
at han förlåter et bibliotek på over 8/-t
million bind, med 40 funktionærer og en
årsbe-vilgning (uten lönninger og bygningsutgifter)
på 203,000 kroner. At denne fremgang ikke
bare kan skrives på årenes mengde og
tidens naturlige utvikling, vet enhver som kan
sammenligne med tilsvarende bibliotekers
vekst i samme tidsrum. I disse 46 år er
bibliotekets nuværende organisation,
traditioner og arbeidslinjer skapt, og sålenge det
består vil det sikkert i mangt bære præg av
Drol-sums hånd. Bibliotekets historie inntil sin
egen tiltrædelse har han også skrevet i et
festskrift til hundreårsjubileet i 1911. Særlig den
förste tid er meget interessant skildret.
Forhåbentlig vil han i sitt otium få tid til at skrive
ned erindringer fra sin egen regjeringstid, da
ellers megen mundtlig tradition vil gå tapt.

For det store folk vil overbibliotekar
Drolsum först og fremst bli stående i
erindringen som en god normann, som sitt
fedre-lands trofaste sön. Skj önt hans syn på stat
og samfundsorden förte ham til höire, blev
han aldri nogen partigj enger. Han hatet i
grunnen partipolitiken; han kunde
samar-beide med alle, når de blott möttes i
kjær-lighet til fedrelandet. Derfor kunde også
Drolsum, når han mente Norges rett og ære
trådt for nær, bli hele nationens tolk.
Således i 1886, da han klargjorde »Norsk
standpunkt» i unionspolitiken, og atter i 1903, da
han opkastet spörsmålet: »Skal Norge bære
skylden for ufreden i Norden?» Hans
historiske utredning »Kongeriget Norge som
sou-veræn stat» (Kria. 1905) blev trykt i veldige
oplag på tre verdensprog.

I forsvarssaker fant dog Drolsum sitt rette
virkefelt. I et kraftig, nationalt forsvar til
lands og sjös så han hovedbetingelsen for
vårt folks selvstendighet, og hans störste
triumf var at venstre i 1890årene også gikk
over til denne opfatning. I 30 år var
Drolsum en av de drivende krefter i
forsvars-arbeidet; inntil han for få år siden trådte
tilbake som försvarsföreningens förste
president. Sine talrike artikler og taler har han
samlet i to bind under titlen »For Norges
sak», Kria. 1896 og 1917.

W. M.

Til det ledige overbibliotekarembede meldte
sig ved ansökningsfristens utlöp to officielle
ansökere, presseattaché i Washington,
tidligere bibliotekar ved Bergens offentlige
bibliotek, Arne Kildal og bibliotekar ved
Universitetsbiblioteket "Wilhelm Munthe.
Hertil kom senere bibliotekar sammesteds
Wilhelm Preus Sommerfelds der dog
kun sökte forsåvidt bibliotekar Munthe ikke
måtte bli utnevnt. Det akademiske kollegium
innstillet 27. mai enstemmig bibliotekar
Munthe, der 2. juni blev utnevnt til
embedet.

J. H.

Den nye overbibliotekar Abraham
Wilhelm Stören Munthe er födt i Kristiania
20. oktober 1883, tok klassisk eksamen
artium 1902 og sproglig-historisk
embedseka-men med laud i 1911. Hans hovedfag til
embedseksamen er historie og hans bifag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:59:08 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/bokobibl/1922/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free