Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 RECENSIONER
Rubrikken Usikre Tryk og underkastet en indgaaende Undersøgelse. Talen
er om »Nogle mærkelige Bønner, kortelig at bede» 1552 (i Kolofonen).
Benedicts følgende Bog er fra 1561. Paa Side 63 gør Dr. Nielsen følgende
Bemærkning: »Den Mulighed er da ikke udelukket, at Aarstallet 1552 i
ovennævnte Bog er en Trykfejl for 1562.» Det er af stor Betydning for
Ansættelsen af Benedicts Virksomhed at faa dette Problem udtømmende behandlet,
hvilket skal forsøges i det følgende.
Den Brødskrift, som er anvendt i »Nogle mærkelige Bønner», er en
Wittenberg-Schwabacher. Om denne Typearts Forekomst i Danmark maa
først tales. Det opgives (paa S. 26), at denne Skrift er indført af Hans
Vingaard i Danmark 1542; de Tryk, til hvilke der her sigtes, er et Skrift
om Græshopperne i Schlesien 1542 samt et Optryk af Palladius Oversættelse
af Luthers Bedebog (første Oplag er fra 1541). Paa intet af disse Tryk er
Bogtrykkeren nævnt. Endvidere forekommer Skriften hos Hans Vingaard
i et Par Tryk mellem 1551 og 1561: Kristelige Spørgsmaal (omtalt
ovenfor) og et saakaldet Boccaccio Fragment. Den forekommer derefter endnu
hos dennes Arvtager Lauritz Benedict, sidste Gang i Søfartsbogen, 1567.
Ved samme Tid findes et andet Sæt af denne Wittenberg-Schwabacher
anvendt af Barth den yngre (brugt een Gang 1561) og dennes Arvtager
Zimmermann (i 1562 og 1563). Dette Sæt er meget urent, idet en hel Del
Majuskler af andre Typearter er indblandet; det skiller sig derved ud som et
Særtilfælde og er uden Betydning for nærværende Undersøgelse.
Vi maa nu betragte de to Tryk fra 1542 nærmere. En indgaaende
Undersøgelse af dem synes at føre til det Resultat, at de ikke kan tilskrives
Vingaard. Det anvendte Materiel opregnes nedenfor:
1) Wittenberg-Schwabacher en. 2) En Kanon-Fraktur, usnørklet.
(Fremkommer først hos Hans Vingaard 1545). 3) Et Missalsnit med indblandede
gotiske Majuskler. (Stammer fra Hans Barth. Ukendt senere). 4)
Lombarder uden Perler. (Stammer fra Hans Barth. Ukendt senere). 5) En lille
gotisk Skrift i Marginalnote, næsten forsvundet ved Beskæring. (Kan stamme
fra Hans Barth). 6) Tre Initialer. (Stammer fra Hans Barth. Fremkommer
først hos Hans Vingaard 1549—50). 7) Et Ramme-Ornament. (Stammer
fra Hans Barth. Fremkommer først hos Hans Vingaard 1555).
Som man ser, viser de to Tryk en iøjnefaldende Sammenhørighed med
det Barth’ske Trykkeri. Af Vingaards samtidige Materiel kan derimod ikke
paavises et eneste Stykke. Trykkene er begge anonyme, medens Vingaards
Tryk før 1547 alle er forsynede med Trykker angivelse. Der er da Grund
til at konfrontere Brødskriften, Wittenberg-Schwabacheren, med den
tilsvarende af Vingaard i Halvtredserne benyttede. Det viser sig ved
Sammenligningen, at visse Forskelligheder gør sig gældende. Saaledes er der
en ubetydelig Forskel paa B-Majusklerne, idet disse i de to anonyme Tryk
synes oprette, men hos Vingaard f oro verludende, den øverste Bøjle tilhøjre
er nemlig i sidste Tilfælde skudt højere i Vejret end Bogstavets Top
til-venstre. Ligeledes er der en tydelig Forskel paa a-Minusklerne, der i de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
