Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
251
paa forskellig Maade. Det betydningsfuldeste Minde om Jubilæet er et anse-
ligt, smukt illustreret Festskrift, som J. A årsb o har udarbejdet: Bibliotekerne
og Samfundet. Københavns Kommunebiblioteker gennem 50 Aar: 1885—1935.
I fire forskellige Kapitler gennemgaas meget udførligt og livfuldt Opret-
telsen af »Københavns Kommunes Folkebiblioteker» — som Navnet først var
— dernæst »Virksomheden i de förste 25 Aar»; saa »Nyordningen 1912—
1920»; og endelig »Kommunebibliotekerne 1920—1935». — Som Indledning
til Værket har Förf. givet en almindelig Skildring af Situationen i vört Land,
før de offentlige Biblioteker blev til. Først mindes vi om Ludvig Holbergs
Betydning ogsaa paa dette Omraade. Som Banebryder for Oplysningstiden
blev han den store Opdrager for det nye Borgersamfund, der udviklede sig
i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Som værdige Repræsentanter for dette
18. Aarh. skildres derefter P. F. Suhm, der 1778 stillede sit store Bibliotek
i Pustervig til Raadighed for alle, og Carl Deichman, der er født i Odense,
men hvis Manddomsgerning fäldt i Norge; han skænkede sin Bogsamling til
Kristiania By; og 1785 aabnedes det Deichmanske Bibliotek, det ældste kom-
munale Bibliotek i Norden. — Videre omtales Grundtvigs Arbejde for den
almindelige, levende Folkeoplysning og Folkedannelse, fremdeles M. G.
Steenstrups Folkeoplysningsskrifter, Julius Schiötfs »Frem»; endelig selve
den moderne Biblioteksbevægelse, dels i Udlandet, særlig i England, dels
herhjemme, hvor A. S. Steenbergs grundlæggende Arbejde, ligesom senere
H. O. Langes afgørende Reformförslag skildres.
Selve Oprettelsen af Folkebibliotekerne 1885 omtales meget bredt: For-
undersøgelser i Paris og Berlin; Forhandlinger i Borgerrepræsentationen,
hvor H. N. Hansen fremsatte Forslaget; endelig de sex förste smaa Biblio-
teker under Raadstuearkivaren Dr. O. Nielsens Overledelse, Der gøres op-
mærksom paa noget uheldigt i selve Starten: man tog ikke England, de
offentlige Bibliotekers klassiske Land, til Mønster, men Tyskland og Frank-
rig, hvor Folkebibliotekerne havde en filantropisk Karakter, — en Fejl, som
længe har hæmmet Udviklingen.
Denne Udvikling, under Dr. O. Nielsens og senere under Professor Val-
demar Vedels Ledelse, skal ikke her følges i det enkelte.
Kun skal der gøres opmærksom paa Vendepunktet 1912, da Nyord-
ningen begyndte under Aarsbos Ledelse, og paa den vaagne Interesse hvor-
med ogsa i Bogen Bibliotekernes Kritikere og Venner skildres, især N. Neer-
gaard, Gustav Philipsen, Ove Röde, Poul Levin og Knut Tynell. — Sammen-
holder man saa tilsidst Kommunebibliotekerne nu (Udgifter 1935: 845,847 Kr.
Udlaan 2,236,631 Bd osv. osv.) og Folkebibliotekerne dengang (Udg. 1885:
20,857 Kr. Udlaan 162,538 Bd), saa fåår man et imponerende Indtryck af,
hvad der med forholdsvis smaa Midler er udrettet. Der er skabt en Organi-
sation, der fylder en stor Pläds i Hovedstadens Kulturliv og er et Mønster
for det hele Land.
Stadsbibliotekar Aarsbo har med en Blanding af Smidighed og Fast-
hed stadig holdt Maalet fast og principielt naaet det, selv om den ydre
18 — 35660. Nord. tidskr, för bok- och biblioteksväsen 1935.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
