Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RECENSIONER
123
nyt Privilegium var udstedt 1793, kunde Lund starte i 1794. Aarhuus
Stiftsbogtrykkerie var grundlagt.
Som Forfatteren gør opmærksom paa, er det Avisen, der bliver den
Basis, hvorpaa de nye Provinstrykkerier i det 18. Aarhundrede kan grunde
en stabil Tilværelse, og fra det Øjeblik, da første Nummer af »Aarhuus
Stifts Adresse-Contoirs Tidender» (den nuværende »Aarhuus Stiftstidende»)
har udsendt sit første Nummer d. 3. Januar 1794, har Bogtrykkerpressen
stadig været i Gang i Jyllands Hovedstad, som mærkelig nok er den sidste
af de fire nørrejyske Stiftsstæder, der har faaet stedsevarende Trykkeri.
Man maa beundre Niels Lund, der begyndte som en fattig Månd og paa
mindre end en Snes Aar er blevet ret velstaaende trods de beskedne
Forhold, han har virket under. Det oplyses saaledes, at Avisens Oplag i 1812,
da han afhændede den, anslaas til kun 400, hvad der synes forbavsende
lidt i Sammenligning med, at f. Eks. Iversens Avis i Odense 1814 opgiver
sit Abonnenttal alene i Norge til 550. Paa sine andre Foretagender har
Lund øjensynlig ikke høstet stor Fortjeneste, skønt det ikke er nogen helt
ringe Bogproduktion han har haft. Forfatteren har sammenstillet en Liste
paa 42 Bøger fra 1794 til 1812, som foruden seks Periodica udgør den
bevarede Del af Lunds Værk, men hertil har han, navnlig ved en
omhyggelig Granskning af Aarhuus Stiftstidendes Annoncespalter, kunnet føje
en Fortegnelse over tabte Tryk, omfattende ikke mindre end 45 Bøger,
4 Nytaarsgaver og 38 Auktionskataloger. Det er en højst lærerig
Sammenstilling, der her er foretaget, idet den viser, hvor mangelfuld
Overleveringen er af Trykkeriernes Ydelser i ældre Tid. Mange af de tabte Tryk
er naturligvis kun Smaating, Programmer, Sange, enkelttrykte Prædikener,
Bønner osv., men der findes dog ogsaa derimellem Bøger paa helt op til
syv Ark. — Foruden som Bogtrykker, Avisudgiver og Forlægger maa Lund
ogsaa nævnes i Egenskab af Træskærer. Han havde lært Xylografi og
tidligere arbejdet i Faget i København. I Aarhus udnyttede han
lejlighedsvis dette Talent, og skønt han ikke har drevet det vidt i Kunsten,
ser man dog med særlig Interesse paa hans Præstationer, da de stammer
fra en Periode, hvor vi ellers ikke kender Navne paa Fagets Udøvere, og
som i det hele taget hører til dansk Træskærerkunsts uudforskede
Aar-hu udreder.
Medens Fremdragelsen af Niels Lunds Navn sikkert har Nyhedens
Interesse for de fleste, er hans Efterfølger A. F. Elmquist, som 1812 købte
Trykkeriet og Bladet, velkendt. Han huskes især som Udgiver af de 60
Bind »Læsefrugter», blandt hvis Bidragydere St. St. Blicher indtager den
ypperste Plads, endvidere som Forlægger for de fleste af denne Digters
Bøger indtil Midten af 1820rne. Disse to Mænds Mellemværende er
tidligere gjort til Genstand for Behandling af Jeppe Aakjær, der som
Digterens Apologet har brugt haarde Ord om Forlæggeren. Det er gavnligt nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
