Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—sj—·
at asskjære Richmonps Jernbaneforbindelse med en Det af de vestlige
Staten men da Stgel den 16de Mai var kommet til N etv tn a r ke t,
blev han angrehet og led et svært Nederlag. Hans Befaling d’ev derpaa
over-givet til Gen. Hunter. der den 5te Juni-slog Rebellerne ved P i eds
in o nt l Nærheden at Staunton og efterat han havde forenet sig med
Crooh drog mod L v n b u rg. hvilken Bv han dog ikke vovede at an-
gribe, da Redelgeneral arlv vor ankommet derhen med en stærk Hær.
Unionshæren maatte nu istedet tiltroede et befværligt Ttibagetog til Vest
Virginien og lade Veien til Marvland staa aaben for Rebellerne.
«James Kampagnen«, som varede i 42 Dage havde kostet Potomae
Armeen 54,551 Mand. Af disse vare»7,289 dræbte, 37,406 saarede og
9,856 savnede. Rebellernes Tab ndgtorde omkring 32000, hvoraf de
8,500 vare tagne tilfange. » , «
5) Petersbnrgs og Ntehmonds Beletrinfg Napoleon den 1ste
har sagt, at 50,000 Mand kunne forsvare en be æstetStad mod M,«)00
Mand. Da Lee drgg sig tilbage trl det stærkt befaestede Richmond, ud-
gjorde hans Hær 70,000 Mand, og han var saaledes efter Napoleons
Ord istand til at forfvare sig mod en Herr af 420.000 Mand. Grants
Hver udgjorde kun 150,000 Mand. — Samme Dag, som Grant gik over ·
Jamesfloden sendtes Gen. Smiths Korps mod det paa den sondre Bred
af Avpomatoxfioden beliggende Petersburg, hvis Besiddelse var af den
allerstørste Vægt-· fordi «den, som indehavde Byen med Lethed kunde
sætte sig iBesiddelse af de Jernbaner, paa hvilke Levnetsmidles og andre
Nødvendeghedsgtenstande bragtes til Rtchmond«. Smith- med hvem »
Hancock forenede sig den 15de Juni, kunde let have indtaget Byen, dersom
han dristigt havde stormet Fiendernes svage Forsvarsvaerken Han und-
lod dette, indtil Beauregard var kommet Byen tilUndsatning og omkring
samme havde opfort stærke Forskandsninger.. Disse bleve den 17de og
18de angrebne af Gram, men de kunde ikke indtages ved Storm·
Unionshæren tabte næsten10,000 Mand idisse Kampe og nødtes til
at stride til en formelig B e leir i ng af disse 2 Byer. lznder denne
Beleiring holdt Grant Rebellerne i bestandig Svsselsætteltr. Snart
angreb han dem Nord for St. Jamesflodem snart Svd for samme, snart
truede han et Punkt og snart anfaldt han paa et andet. Lee tilbageslog
vistnok alle Angreb, som rettedes mod Rebellernes Hovedsiad, men hans
Herr smeltede dagligen sammen, medens samtidtgt Unionshaeren forøge-
des ved Forstærkninger. Alle Lees Forsog·daa at bryde sig gjennem
Unionshæren eller rette Modstandernes Blik paa et andet Maal, end
det han nu engang havde foresat sig, viste sig at være frugteslose. Alt
nærmere og nærmere omsluttede Unionshærene hans om Hovedstaden
liggende Forskandsninger. Efterat en Det af Jernbanerne, der ledte til
Hovedstadem vare komne i Grants Hænder, truedes Shdstatsforbundet
desuden af Bankeron 20af de Konfoederedes Papir Dollars havde
nogle Maneder iforveien været lig 1 Dollar t Guld. Nu sank Værdten
til 50 Cent eller med andre Ord, hver Papir Dollar var varmtAEvexe
endog denne Værdi sank efter nogen Tids Forord endodaxxwexxxxXTxd—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
