- Project Runeberg -  Om Periodicitet i Børns Vægt /
28

(1883) Author: Rasmus Malling Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gennemsnitsudtryk ved „den beregnede vægtstigningslinie",
foregår ikke jævnt året igennem.

En periode for stilstand i vægt og derpå følgende vægttab
strækker sig fra begyndelsen af Maj til ind over midten af
Juli. Vægttabet kan stige til det dobbelte af den
beregnede vægtforøgelse.

En periode for meget hurtig vægtforøgelse findes i
August, September og Oktober. Vægtforøgelsen kan her
stige indtil det femdobbelte af den beregnede.

I den derefter følgende del af vejetiden svinger vægten
op og ned om den beregnede stigningslinie.

Under sommerferien tiltages dobbelt så meget i vægt,
som stigningslinien angiver, men i September og Oktober
gennemsnitlig endnu mere, nemlig det tredobbelte.

Foruden den igennem en femtedel af et år varende
standsning og vægtnedgang, fra Maj til ind i Juli, indtræffer
der hyppig i hele den øvrige del af året, selv i den gunstigste
vægtperiode, meget betydelige, oftest pludselig begyndende
standsninger i vægtforøgelsen, der undertiden følges af
vægttab — de kunne vare fra 6 til 14 dage, og vægttabet kan
stige indtil tre gange så meget, som stigningslinien ansætter
til vægtforøgelse.

Den standsning i vægtforøgelse eller det vægttab, som
barnet lider i disse tider, oprettes ikke ved nogen
efterfølgende stærkt forøget vægttiltagen; de synes at være
skadelige for barnet.

Den hele vægtforøgelse et år igennem foregår på grund
heraf så ujævnt, at den egenlige vægtforøgelse kan siges at
foregå i kun en femtedel af året, medens den øvrige tid går
hen med vægttab og oprettelse heraf.

Der er en tydelig parallelisme mellem atmosfærens
varmesvingninger fra 5 dage til 5 dage og barnets
vægtsvingninger i samme tid; — varmeforøgelse følges af
vægtforøgelse — varmenedgang af vægtnedgang.

En nedgang i varme af 2 gr., fra 5 dages middelvarme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 16:32:10 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bornsvagt/0032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free