Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første del: Kristus i vor sjæl - II. Kristi Venskap (i det indre liv)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Og der er ogsaa tider med rolig og stadig
varme, med en hengivenhet som paa en gang er
sterk og sanset; ærefrygt og beundring
staalsætter viljen og mætter forstanden likemeget som
den tilfredsstiller vor naturs trang til følelser og
stemninger.
Og saa er der igjen andre tider — maaneder
eller aar — da vi lider av elendighet og aandelig
tørke, tider da det bent frem ser ut for os som
om vi kunde trænge at være taalmodige med
vor guddommelige Ven, tilfælde da Han synes at
behandle os med kulde eller foragt. Der vil
faktisk komme øieblikke, da vi behøver alt vi
eier av trofasthet for ikke at støte Ham fra os
som en ustadig og troløs Ven. Der vil komme
misforstaaelser og mørketider og gaater ....
Men eftersom tiden gaar og vi gaar ut av den
ene efter den anden av disse kriser, kommer vi
mere og mere til at se, sandheten, det var det
som vi var visse paa da vi først fandt vor Ven.
For dette er i sandhet det eneste venskap hvor
en endelig skuffelse er utelukket, og Han er den
eneste Ven som aldrig kan svigte os. Det er
det eneste venskap for hvis skyld vi aldrig kan
ydmyke os for dypt, ikke vaage for meget, ikke
blotte os for meget, ikke tilby for store ofre.
Det er bare naar det gjælder denne ene Vens
sak og for Hans venskaps skyld at nogen ord
av en av Hans fortrolige helt ut blir
retfærdiggjort — naar han fortæller os, at for Hans skyld
er det godt «at regne alt for tap» og «agte det
som skarn, forat jeg kan vinde Kristus». 1
1 Filipp. III 8.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
