Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Paaskedag. Kristi, vor Vens, opreisning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
bundsfæller. Nationalismen som fornegter
menne-skeslegtens enhet, imperialismen som fornegter
den guddommelige families enhet, og endelig den
verdslige religiøsitet som negter paakaldelsen av
det overnaturlige og Guds ubegrænsede storhet.
Tilslut gaar Herodes og Pilatus og Kaifas
sammen, og Jesus er deres fælles hende. Dette er
da verdens tragedie. «Han kom til sit eget, og
Hans egne erkjendte Ham ikke.1 * Alt dette har
vi fulgt, like til den siste og dypeste
forhaa-nelse, da stenen blev forseglet og vagten sat,
ikke fordi man var ræd for at Kristus skulde staa
op («for der sker ikke undere!»), men man var
ræd for at Hans avslørede discipler skulde foregi
at det var saan — forsøke at forstyrre verdens
fred med et nyt religiøst bedrageri. Men la dem
være. Idag har vi ikke noget at gjøre med dem.
De kan faa stelle med sine teorier ifred. Ikke om
Kristi fiender, som blir lagt som en skammel
under Hans føtter, skal vi tale idag, men om
Kristus som vender tilbake til sine venners armer,
vi skal tænke paa Kristi opreisning, paa vor
guddommelige Ven som ikke skuffet deres haab som
hadde sat sin lid til Ham, og ikke paa Hans
sis-ste vældige aapenbaring i verden ....
La os da se hændelserne med en av Hans
ydmykeste venners øine — en som var saare langt
fra at eie Marias alvorsfulde klarsyn eller den
elskede discipels fortvilede og fattede tro. Men
der var ialfald ett som talte for hende — trass
i alt hun hadde syndet mot røsten i sit eget indre
og mot denne verdens ærbarhet ogsaa — at hun
1 Joh. i 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
