Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
og kjøpt igjen. Paul hadde en klokkerkjærlighet til
det gamle huset: det var fra den tiden da folk kunde
sætte ind tre vinduer og en dør i en væg slik at en
ganske almindelig liten stue blev en vakker bygning.
Hans eget rum var et lavloftet litet værelse med
to smaarutede vinduer; han likte sig i det, men han
likte sig i det hele i et hvilketsomhelst rum som var
hans private og et arbeidsrum. Det skrev sig kanske
fra den gangen han kom til Trondhjem som ung ny
begynder og syntes det var litt kryt at ha et kontor
og en ærgjerrighetssak at vise verden, men mest sig
seiv, at han kunde saamen godt gjøre fyldest for sig
i det som folk noksaa pussig betegnet som det prak
tiske liv par excellense. Siden var det blit til det at
alle steder, hvor han kunde gaa hen fra sit hjem, var
blit litt av fristeder for ham.
Det var stekende hett denne junidagen og rummet
laa i en gylden taake av støv og solskin. Synne saa
saa sornmerlig sund ut da hun kom slængende ind til
faren : den eplegrønne lindragten hendes rak ikke til
knæs og de bare armene var solbrændt brune. Sol
brændt var hele jentungen, og den røde farven i kindene
blev saa vakker av det; haaret hendes, som hverken
var kort eller langt nu, skiftet fra næsten sølvagtig lyst
oppaa til gyldent og nøttebrunt indunder i det tætte
fald — kan det virkelig være bra, tænkte faren, at
smaajenter aldrig skal ha skyggehatter nu fortiden.
Og hun er for stor til at gaa omkring med saa litet
klær paa sig — de lysebrune strømperne og skoene
hadde akkurat samme farve som huden.
Hun nedlot sig paa pindestolen midt i solskinnet
og gav sig til at rote i skolevæsken sin — en gammel
dokumentmappe av hans som hun hadde beslaglagt;
det var ingen barn som brukte andet til skolevæsker
nu rnere, forsikret hun.
Hun rakte frem karakterboken med sit freidigste smil:
«Du, vær snil og undervis den da med det samme
saa er det gjort 1»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
