Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - Paa Rigsdagen Vinteren 1855—56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Paa Pugsdagen Vinteren 1855 — 56,
tænkt mig, at man kunde finde i saa vid en Kreds, som
der. Dette har jeg siden tænkt meget paa, og dermed
sammenlignet den Erfaring, som vi dels kan have i det
daglige Liv, dels Erfaringen saaledes som den staar for
os fra Fortiden, hvor vi ser, hvilke Betingelser der har
været for den travle og gavnlige Virksomhed i Stæder
og Lande, og hvad der har været til alle Tider enten den
frie eller den trælbundne Tilstands Kjendemærker og
Frugter, og se, da fandt jeg, og jeg tror, at Enhver, som
vil vende Øjet derhen, vil ogsaa finde, at F rin ed i
Bevægelser er den nødvendige Betingelse for enhver
levende borgerlig Virksomhed, og det er derfor ogsaa Be
tingelsen for Blomstringen af Livets Sysler i alle Ret
ninger." .... Han talte imod Love, som gjorde dei
næsten ligesaa umuligt at drive Haandtering eller have
Forretninger, uden, ligesom naar man skal føre enProses,
at have en Prokurator ved Haanden", og om, at det er
en stor Ulykke og det er en stor Fordærvelse for hele
den borgerlige Virksomhed. Se derfor vilde jeg igrunden
helst ønske, at vi lagde den slemme Vane af, som vi
jo har faaet under andre Omstændigheder, at ville ved
Love regulere, om det var muligt, hele det daglige
Liv, ligeindtil hvad vi skulle spise og drikke, og hvad
Slags Skeer vi skulde bruge." At dette skulde ske (Af
læggelsen af den slemme Vane) i hans Dage, fandt han
vel var en for sværmersk Forhaabning, men maatte dog
forudsætte, at vi var komne til nogen Erkjendelse af,
hvor stort Grode Friheden er, langt mere værdt end den
strængeste Trældoms-Orden, og at, som Følge deraf,
der dog ogsaa er vaagnet baade nogen Lyst til
den frie Bevægelse og nogen Kraft til at øve
og forsvare den.1’ .... Han stemte naturligvis mod
Lovudkastets Overgang til 2den Behandling og paa
talte under denne sidstnævnte Behandling alle de Para
grafer — jeg har ikke talt dem — hvori der, saavidt jeg
kan skjønne, afskjæres de Vedkommende Tilfiugten til
Domstolene, naar de finder eller tror, at deres Ejen
doms-Ret krænkedes enten uden al Nødvendighed, eller
dog mer end nødvendigt. Denne min Betænkelighed
gjælder især de Paragrafer, hvori der omtaltes, at Ved
kommende kunde forpligtes til, enten selv at nedbryde
eller rømme deres Huse for en vis bestemt eller übestemt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
