Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1853 til 1861 - I „Kirkelig Samler“ I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „ Kirkelig Samler". 209
J
bære os ad med Næsten, saa de overvinder det Onde
hos dem med det Gode, som da ogsaa, efter ai menneske
lig Erfaring, er den eneste Maade, hvorpaa det Onde
lader sig hjertelig overvinde, afløse og fordrive, da
<( selv Guds egen Lov med Torden og Lynild, der har nemt
med at knuse det stolteste Menneske-Hjerte, dog ikke kan
udrydde den mindste onde Lyst og Begjærlighed!, der
kun viger for den gode og kjærlige Lyst og Begjæring,
hvis Uglebillede den er, saa Hovmoden lader sig af
Hjertet og i Hjertet aldrig udrydde uden vedYdmyghed,
og Vellyst, som er uren Kjærlighed, lader sig kun for
trænge af den rene Kjærlighed, og Begjærligheten efter
denne Verdens Herligheder lader sig kun afløse af Be
gjæiiigheden efter Guds Riges Herlighed. Siden Apost
lernes Dage ved jeg imidlertid ikke at nævne nogen
kristelig Moralist, der beskrev Helliggjørelsen i denne
Aand eller i dette Lys, thi naar de, som Mystikerne, be
gyndte i Hjertet, da begyndte de i Mørke med det
gamle Menneske, der skulde gjenføde og opføde sig selv
med sin egen Kjærlighed (Egenkjærlighed) til Gud og
Næsten, og det blev da kun en falsk og uægte Kristelighed
fra først til sidst, og ellers begyndte de med Loven,
ikke som et Spejl, men som en Livs-Kraft, der, naar
den havde nedbrudt Afguds-Templet, skulde paa dets
Grus opbygge den Helligaands Tempel, uagtet Vor
herre vidner, at naar man begynder Helliggjørelsen
udenfra, da bygger man * altid kun Gravsteder fulde af
Urenhed og Dødningeben, og uagtet al menneskelig Erfaring
lærer, at naar man vil begynde Helliggjørelsen indenfra,
da kan man i Lovens fulde Rustning slaas med den mindste
onde Lyst til Dommedag, uden at den viger et Haarsbred.
Da nu imidlertid det kristelige Liv i denne Verden
bliver ved at være et Troes-Liv, altsaa aandeligt og
usynligt, og vi dog fremdeles føre et øjensynligtLegems-
Liv, saa maa den kristne Menighed, og enhver af os i
den, vistnok, som Apostelen skriver, bruge Lovens, det
være sig Mose-Lovens eller Danske-Lovs Tvang til det
udvortes Levnet, men vil vi leve og vokse kristelig,
da maa vi vogte os for at give denne vor lovlige
Handlemaade et kristeligt Skin, og endnumere vogte
os for at omgjøre Kristi Evangelium til en saakaldt ny
kristelig Lov, der skulde paatvinge vorSjæl en kristelig
IL 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
