Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - I „Kirkelig Samler“ III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I „Kirkelig Samler".
322
Mærke til, saa var og er Troes-Bekjendelsen i en kriste
lig Frimenighed det sikkreste af alle menneskelige
Vidnesbyrd under Solen", mod hvilket en afdød Enkelt
man ds Skrift, selv om det var af Ir enæus eller Eusebius,
ej vilde veje mer end en Pennefjær. Idet han i For
bigaaende gjør opmærksom paa to samtidige Vidners mo d
sigende Vidnesbyrd i gamle Dage om Troes-Bekjendelsens
rette Ordlyd, idet hos Cyprian findes de t evige Liv",
men ikke Kjedets Opstandelse", og hos Rufin findes
Kjødets Opstandelse" og ikke det evige Liv", saa leverer
han det før berørte mærkelige Eksempel fra den nyere
Tid paa, hvorledes en meget troværdigEnkeltmand kan
komme til uvitterlig at give et falskt Vidnesbyrd om
Troes-Bekjendelsens Ordlyd i Menigheden, nemlig den
engelske Storkantsler Peter King, der irettesætter den
engelske Højkirke for at have ombyttet Kjødets Op
standelse med Legemets", skjøndt der ved Daaben
lyder Kjødets i den engelske Menighed. I England op
læser man nemlig Troes-Bekjendelsen hver Søndag for
Alteret, og saa tænkte vel Storkantsleren, den lød ligedan
ved Daaben, for ved Alteret siger man der efter Alter
bogen Legemets", og Kantsleren har vel været flittig
Kirkegjænger, men u opmærksom Fadder.
Men", slutter Grundtvig, om vi mi slet ikke kunde
forklare os Kantslerens grove Fejltagelse, saa blev den
dog lige sikker og lige grov, saa at naar det, efter en
Skrivelse fra Biskop Cyprian iCarthago, kan synes, som
om man i hans Domkirke baade udelod ,,Kjødets Opstand
else" og nævnede hans Kjæledægge „Kirke" to Gange*),
saa kan det dog være lige uefterretligt. Forresten
følger det af sig selv, at om man i en vis Biskops Tid,
enten i Cartago, i Aqvileia eller selv i Eom havde
prøvet sorte Kunster med den apostoliske Troes-Bekjend
*) Grundtvig1 sigter her sikkerlig til Udtrykkene hos Cyprian:
nTror du Syndernes Forladelse og det evige Liv gjennem
den hellige Kirke?" og paa et andet Sted: Tror du det
evige Liv og Syndernes Forladelse gjennem den hellige
Kirke?" hvorved Syndsforladelsen hos Cyprian fores bort
fra Kristus selv i hans Munds-Ord over til andre. Se
Kirkefaderen Cyprians Lære om Kirken". Nordisk
Kirketidende" 1837 Nr. 11 og følgende Nummere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
