Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Fra Høsten 1862
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Hesten 1862.
348
Skjøndt de navnkundige Vennemøder", efter Ind
bydelse ud over Landet, endnu ikke var komne i Gang,
var der en god Del især unge Mennesker samlede ude
paa Vilhelm inelyst den ottende September, og allerede
dette Aar slog man Kreds om Havet rappen og afsang
der Sange for den Gamle", som: Hvad Solskin er for
det sorte Muld" og Er Lyset for de Lærde blot", melleni
Talerne, som naturligvis holdtes fra Trappen. Blandt
Talere véd jeg kun af Schjørring, Peter Rørdam og
Ludvig Schrøder. Selv holdt Grundtvig tre, hvis Ind
hold efter det nævnte Vennebrev, sammendraget i Et, var
følgende :
Det Menneskelige træder os kun imøde som
folkeligt; Menneske-Aanden er tilstede for os i Folke
a and er ne. Naar man derfor i Begyndelsen af Aarhun
dredet søgte at udslette de folkelige Forskjelligheder
for at fastholde det rene Menneskelige, da maatte man
nødvendig føre en Undergangs-Krig mod Menneske-Livet.
Omvendt staar alle Fremskridt i menneskeligt Livs-Røre
gjennem de sidste Aar i inderlig Forbindelse med Væk
kelsen af Folkeaanderne og Bevidstheden om de folkelige
Ejendommeligheder. Kristendommen er sand menneske
lig, som Kristus blev et sandt Menneske; altsaa maa
ogsaa Kristendommen fremtræde folkeligt: knytte sig til
Folkeaanderne, hensygne med dem og opstaa med dem,
som det nu, skjøndt svagt, er begyndu. Her er Slægtens
Opgave: at fatte Folk eaan den og tjene den. At det
danske Folk vil være med til at løse denne Opgave,
havde Grundtvig forlængst forventet, fordi han havde set
dets grundhistoriske Sands for Folkeminder og
Modersmaal, som det vel aldrig skal være stolt af,
men har dog god Grend til at glæde sig over som en uskatter
lig Gave.
Hvad den danske Ungdom angaar, da havde han
ikke store Forhaabninger om den nærværende Slægt,
der hav le faaet en saa vrang og alt Liv kvælende For
dan ne Ise, saa de Unge kun da kunde vente at udrette
Noget, naar de vilde vende Ryg til alt det U-væsen,
ligesom han havde gjort, og nøjes med, hvad de havde i
sig selv og i sit Folk."
Fra Ungdoms-Kredsen var netop nu traadt ind i
Manddommen, og det i dobbelt Mening, Ludvig Schrøder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
