Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Under Vennemødet 1865 og mit 5te Besøg i Kjøbh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Under Vennemedet 1865 o. s. v. 473
begynde at skrive mit Testamente, ikke med Pen ogßlæk,
men med Livs-Aande, og da det maa staa for mig, skjendt
Gud kan opholde mig saalænge han vil, som det rimeligvis
bliver sidste Gang, jeg saaledes samles med mine Venner
rundtom fra, vil jeg dog sige et Slags Farvel og sige,
hvad jeg ønsker maa blive hos dem alle, som i Jesus
Kristus vil søge Livet og Lyset, som varer evindeligv’
Det, jeg først og sidst maa bede dem gjemme i deres
Hjerte, at det kan bære mangefold Frugt, det er Guds-
Ordet, der ej er opkommet i noget Menneske-Hjerte, men
er udgaaet til os fra hans Mund, der baade er Gud og
Menneske og som er det Livsens Brød, der kom ned
fra Himmelen, og er Lyset, det sande Lys, fordi han er
Guds-Ordet; i Begyndelsen var Ordet, og Ordet var
Gud; i ham var Livet, og Livet var Menneskens Lys, og
vi saa hans Herlighed som den Enbaarnes — dette Ord,
som lyder af Herrens Mund med den Helligaand ved
Daaben og Nadveren, dette Ord er ej opkommet i mit
Hjerte, men jeg har modtaget og meddelt det, som
jeg har modtaget det fra Herren selv i Menigheden
— det er jeg vis paa. Gjemmer dette Ord som en
levende Skat, der ikke blot varer evindelig, men vokser
bestandig og gjør rig og lykkelig, Skatten, som Rust og
Møl ikke fortærer. Dette Ord anbefaler og overlader jeg
til mine Venner, naar min Mund lukkes, og derfor beder
jeg dem alle baade selv at ihukomme og indskjærpe deres
Børn, at dette Ord, der kan gjøre vore Sjæle salige, ikke
er mit Ord. Thi jeg stræbte ikke at samle dem, der
sluttede sig om mig, til mig, men til Ham, hvis Ærinde
jeg gik, og Beviset herfor er det, at jeg i Kirken ikke
søgte min egen Ære, men hans, Vorherres Jesu Kristi
Ære, den eneste, der er mægtig til at gjøre vore Sjæle
salige og samle os alle i sin Faders Hus. Lad derfor,
mine Venner, det Øgenavn, som Verden vil paatrykke
eder, ikke sidde paa eder: at kalde eder efter mit Navn,
thi det er i Jesu Navn, at alle Knæ skal bøje sig og
som alle skal bekjende til Gud-Faders Ære, til ham har
jeg samlet, efter ham skal vi kaldes, thi hans ere vi. De
kan ikke forbyde Verden at kalde dem Grundtvigianere,
ligesom den kaldte dem Lutheraner, som Luther kaldte
til Herren, men lad det ikke sidde paa dem; thi de, der
lod Luther-Navnet sidde paa sig, havde nær tabt Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
