Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Grundtvig i Landsthinget 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grundtvig i Landsthinget 1866. 513
nøde Folket til at se, at livor kjær man end har den
dagligdags Ro og Mag, saa kan man dog ogsaa kjøbe
Guld for dyrt, saa at man maa dog hellere, naar det skal
være, en Stund stride hardt for Livet, end kun have Valget
mellem Straadød og Selvmord."
Som Udkastet foreligger — sagde han længer ude —
med det nye Landsthings indviklede og kunstlede Valg
maade, kan hverken Folket eller jeg finde andet rimeligt,
end at der bestandig vilde være et født Overtal, der
stod skarpt imod Folket og alt folkeligt og den al
mindelige Valgret, og hvilken übodelig Skade det vilde
være for Land og Rige, synes nu vel at være overset, men
det er jo dog indlysende, saasnart man betænker, at vi
hos os ikke har de Bestemmelser, som man, saavidt jeg
véd, har alle andre Steder, hvor der er Tokammer-System.
Vi har hverken en samlet Rigs dag eller noget andet
Middel til, selv om Konge og Folk derom var enige, at
tvinge et priviligeret og haardnakket Lands
thing."
Han udtalte i Slutningen, at Udkastet var affattet saa
letsindig" i et Punkt om Arvefølgen paa Danmarks
Throne, at det kunde give Prøjsen eller en anden Stormagt
Anledning til at blande sig ind deri. Og allersidst i
Foredraget sagde han: at med hvor mange Skrøbeligheder
dette Thing (den gamle Grundlovs Landsthing) havde
været behæftet, saa var der dog ingen folkelig Regjering,
som vilde forlange, og ingen klog Regjering, som vilde
ønske sig et føjeligere Landsthing, end dette har været,
og dersom det nu skulde ende sine Dage, havde været
baade i Liv og i Død."
Han foreslogda, at første Behandling skulde standses
og Sagen henvises til et Udvalg af Thingets Midte.
I et senere Foredrag hævdede han, hvad han havde
sagt, navnlig mod Madvig, mindte om Forholdet, hvori
den almindelige Valgret stod baade til Tidsaanden
og Erfaringen, ogryttrede blandt andet: „Naar det endelig
heder, at her maa man ikke snakke om Hjertet, men
kun om Forstanden, da véd vi jo godt, at det er den
gamle Lekse fra forrige Aarhundrede, men som jeg aldrig
har vidst enten her eller noget andet Sted var kanoniseret
Jeg skulde derimod tro, at det er en lille Forblindelse,
og endda ikke saa lille, at der kan være nogen menneske-
n. 3a
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
