Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Sygdom og Helbredelse, Flytning og Folkehøjskolen paa Marielyst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sygdom og Helbredelse o.
596 v.
staar, som før sagt, ved Kirke-Døren, dens gamle sym
bolske PJads. Det var Folk underligt at se Grundtvig,
der ellers gik besværlig, nu komme saa rask gaaende ned
ad Kirke-Gulvet. Ved Korstegnelsen sagde han et Par
Ord om det almindelige Kors-Tegn og det skråa saakaldte
Andreas-Kors, snakkede lavt lidt privat til et af Smaa
bernene, men udførte ellers Daabs-Handlingen ifuldOrden.
Der var Middagsselskab hos Grundtvigs den samme
Dag, og ved den Lejlighed blev nu Flere overbevist om
hans Tilstand. At det var kun da den yderste Nødvendig
hed bød det, at Flere overgav sig til Troen paa den
sørgelige Virkelighed, er ikke til at undres over. Han
erklærede ikke længer at kunne staa i Folke-Kirkens
Tjeneste og indsendte en Ansøgning om Afsked, som
indtil videre blev beroende jeg tror hos Biskop M art en
se n. Saa havde han den Tanke, at en tysk eller prøjsisk
Flaade vilde komme til Kjøbenhavn, og skriver i den An
ledning et Brev til Søministeren om at tåge de nødvendige
Forholds-Regler.
Enten Skjærtorsdag eller 2den Paaskedag blev
han tilsidst rasende, da han vilde til Kirken og forrette
og man formente ham det. Da havde han briigt Stokken,
men det var den eneste Gang han raste. En yngre Læge,
Sparrevohn, opoffrede snart en anden, verdslig talt, bedre
Udsigt for at kunne være Grundtvig aldeles til Tjeneste
under hans Sygdom. Han finder, at han maa fjernes fra
al Omgang, undtagen med sine Allernærmeste, og skifte
Opholdsted. Man vælger en Gaard i den yndige Egn
Frederiksdal i Eetning af Dyrehaven, og hid til Gaarden
kom i Reglen Ingen uden en Kammerat til hans Frederik".
Han skrev meget, skjøndt det blev sagt ham, at hvad han
skrev, rimeligvis kom i Kakkelovnen. Han var nu saa
overordentlig føjelig i alle Maader, ja, man sagde, at
han endog selv puttede sit Skrevne i Ovnen. En Tid
var han ved samme Pas, men bedredes godt udefter
Sommeren. Man kjørte nu Ture med ham, og jeg har selv
talt med hans Søns Kammerat, som var med i det mindste
paa en af dem, da man var inde paa en Bondegaard og
kjøbte Mælkeringe (Thronhjemsk : Mælkbunke). Der var
da intet Underligt ved Grundtvig; han skjæmtede og sagde,
de skulde se, hvem der kom længst i Fadet, og selv lagde
han Skeen først. Dengang Bedringen var indtraadt, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
