Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra 1861 til 1872 - Forskjelligt fra Høsten 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
748 Forskjellig* fra Hosten 1871.
unge Herre kom ind til ham og bød Farvel, der havde
gjættet, at hans Vers var af Kladderadasch.
Om den hidsige Fægtning, vel noget før denne Tid,,
mellem Bjørnstjerne Bjørnson og CarlPloug ved jeg
ikke mere fra Grundtvigs Mimd, end at han havde sagt:
De er for personlige paa begge Sider."
Blandt de mange Norke, som i senere Aar var
til Gjæst hos Grundtvigs, var i det mindste en Middag
Digteren Prof. A. Munch med Frue og en norsk
Kvinde i deres Hus.
Fra September d. A. (1871) maa Læseren og Læser
inden ogsaa blive lidt bekjendt med Grundtvigs Præken
paa 15de Søndag efter Trinitatis. Forinden skal vi dog
komme ilm lidt af hvad hari over samme Søndags-Evangelium
sagde i 1862. Han mindte da om, hvorledes man saa
tidt havde udraabt Ordene: Ingen kan tjene to Herrer!
og: Bekymres ikke for den Dag imorgen, hvad I skulle
æde og drikke og klædeEder med! og Lysten til at tjene
to Herre og Bekymringerne er dog ved bl evne midt i
Herrens Menighed. Han indskjærpede da, at ligesom
Ordet i Evangeliet «Eders himmelske Fader véd, at
I har disse Ting behov" viser, at Talen her kun er om
Guds Born, saaledes er det Troen paa Guds Fader
lighed mod forlorne Sønner, som først maa op
komme og slåa Rødd er i hans Fader-Kjæiiighed i
Kristus Jesus, som hører og bønhører Fadervoret" i
Jesu Navn. Da, men ogsaa først da, bliver det os
klart, hvorfor Guds Børn umulig kan tjene to Herrer som
Gud og Mammon, ham, hvis Væsen er Kjærlighed, og
hans Fiende, hvis Væsen er Mi sund el sen*), og at Ud
slukkelsen af alle de verdslige Sorger, langt fra at være
en svær Byrde, Herren paalægger sine Discipler,
tvertimod er et mageløst Fortrin fremfor alle Hed
ninger, som han skjænker sine Troende, saa at naar vi
beder vort Fadervor som hans Bøn i Vorherres Jesu
Kristi Navn, da er der sørget baade for idag og imorgen,
*) Kjærlighedens Grund-Modsætniug satte Grundtvig ikke i
Hådet, som Kjærligheden dog indslutter, men i Misundelsen,
som udelukker den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
