Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
til den onde Daad. Naar Guden, hvis Virksomhed her har
en dcemonisk Side, bcerer Navnet Hestehaars-Grane" eller
Grane", der i sig selv ikke blot er Mandsnavn, men ogsaa
Hestenavn, tpr mindes om, at Djcevelen ofte optrceder i Heste
stikkelse. Rosshaarsgrane rcekker Starkad, som Loke Haad,
en tynd Kvist, der forvandler sig til eller i Virkeligheden er
et drcebende Vaaben. Starkad er Vikars Fosterbroder, Haad
Balders Broder, og Navnet Bt<Mo9r eller Bt<Mu9r lod sig
ovfatte som Btai’k-H<z9r ,,Stcerke-Haad",uagtet jeg ikke hermed
vil vaastaa, at Navnet virkelig heraf er ovstaaet. Ogsaa om
Haad heder det i Snorres Edda wi-it er dann Bt6rkr (han
er stcerk, saa det forslaar)^). Balder sinder sin Dpo, da der
foretages noget som stal forestille et livsfarligt Anfald mod
ham 2); Vikar, da man med ham foretager, hvad der stal
forestille en Ofring^). I begge Tilfcelde forvandles til død
bringende Virkelighed den Handling, ved hvilken Personen,
som sviges, intet ondt aner og til hvilken han selv giver sit
Samtykke, den Handling, der af alle Medvirkende undtagen
En er ment som et ufarligt Skuespil, og Gjcerningen udfpres
ved en tynd, tilsyneladende uskadelig Stcengel.
Vikars DjZd er som^Balders i Forveien varslet, og der
holdes efter begge Sagn Raadslagning for at afvende den
truende Fare.
Det er ingenlunde min Mening, at Sagnkongen Vikar
skulde have sin Oprindelse fra Balder, og ligesaalidet, at
Sagnet om Vikars Ofring fra fprst af skulde vcere identisk enten
med Mythen om Balders Dpd eller med Mythen om Odens
Offerhcrngning. Men jeg mener, at Sagnet om Vikars
Hcengning har faaet den Form, hvori vi kjende det, under
en Paavirkning bl. a. af Balders-Mythen, som rimelig blev
fremkaldt derved, at der fra ftrft af tilfceldig var enkelte
Berøringspunkter mellem de to Sagn.
’) Sammenlign Starkads Ord om ham selv: »2 Ag,t «ll t»rit 1^2,8. 111, 18.
«) Jfr. S. 200.
3) poenae speciem (Saxo 277); j>sir skui^u Fsra uy^ulH minning
blotsins (Fas. 111, 33).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
