Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Skildringen af Skibene i de to Fremstillinger viser ogsaa
Overensstemmelser, som neppe er tilfældige. Dog er de Ud
tryk, som her skal fremhæves, i det norske Digt ikke samlede
paa ét Sted. Skibene kaldes paa Irsk na-longa luchtlethna
»de mandskab-brede« (d. e. de med Mandskab fuldt besatte
Skibe); paa Norsk i Fortællingen om, at Flaaden samles:
langhgfdud skijJ und lidundum H. Hund. I 24 »de lang
snablecle Skibe med Sømænd ombord*. Den norske Digter
synes her at have bibeholdt Allitterationen med l og søgt at
finde et norsk Ord, eler saa meget som muligt i Lyd nær
mede sig til irsk longa 1). Skibenes Udstyr i det enkelte
nævnes i begge Folks Fremstillinger. Det, der først nævnes
i den irske Fortælling, synes at betyde »spidse Gafler, hvor
med Seilet udspændes« 2). Det norske Digt nævner Rakker
(Ringe, ved hvilke Seilet fæstes til Masten) og Ræer.
Efter Skibene nævner den irske Fortælling »de purpur
rene Telte « (napupla corcarglana). Det norske Digt nævner
Skibenes »Stavntelte« (stafntjgld) der, hvor det fortælles, at
Flaaden seiler ud, H. Hund. I 26. Saa omtales i clen irske
Fortælling »de prægtige mangefarvede Bannere og Kampens
confingi* (na-merggida 3) alle ildathacha ocus na-confingi
catha). I H. Hund. IL-19 nævnes gunnfani gullinn fyr stafni
»den gyldne Kampfane foran Stavnen «. Jeg formoder, at irsk
Dyr af Hjorteslægten. Thi Prof. Rygh har gjort mig opmærk-
som paa, at Rigtigheden af Fortællingen i Flatøbogen er bleven
bestyrket derved, at der i Caithness-shire og i Sutherland-shire
er fundet Levninger af Ren i de saakaldte piktiske Borge. Se
Anderson Scotland in pagan times. »The iron age«, Edinburg
1883 p. 221 og I. A. Smith »Remains of the reindeer in Scot-
land* i Proceedings of the Soc. of Antiquaries af Scotland,
Vol. VIII, 186. Ags. hrån »Ren« er et ganske andet Ord end
hran, hron Hvalfisk (ikke: Sælhund). At det sidste har kort
Vokal, viser Metret. Irsk rdn kan altsaa ikke være Laanord
fra Nordisk.
:) Irsk long var dengang ikke almindelig optaget i Norsk som
lung.
2) nacorrgabla skiil egentlig «Seilets Næbgafler*.
s) Irsk mergge er snarest Laanord fra oldn. merki »Mærke«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
